Fristeren af Mads Brenøe.
Strofe 1
Det kan godt være, jeg ligner alle de andre
Med kinden velpoleret
Og håret flot friseret
Gu’ ved om du skænker det en tanke
At dine børn får mit hjerte til at banke
Når jeg fra normen viger
Dine alarmklokker skriger
Derfor ser du kun facaden
Når du finder mig på gaden
Lugter du mon min paranoia
Som kæmper som krigene i Troja
Strofe 2
Kom min ven
Til pandekagehuset tager jeg dig hen
Der skal vi på det søde smage
Og du kan aldrig komme tilbage
Men hvorfor er du så bekvemt?
Er du med situationen her bekendt?
Det er mig der er den store
Mig der bestemmer
Men min usikkerhed du tydelig fornemmer
Omkvæd
Jeg har tænkt på alt, men intet gik
Alt gik galt
Så nu står jeg her med ingenting
Drømmen blev kvalt
Kærligheden kom på kort visit
Nu er den væk
Har ikke mere at sige
Ikke mere at give
iiii
Strofe 3
Se mit æble så saftig og lækker
Din opmærksomhed og interesse
Jeg kan se det vækker
Lad være at tøv. Tag en bid
Jeg lover. Jeg skal nok være blid
Fornemmer du, din uskyld er i farer?
Det er gratis at oprette en konto