Uddrag fra opgaven
Fristeren af Mads Brenøe. Strofe 1 Det kan godt være, jeg ligner alle de andre Med kinden velpoleret Og håret flot friseret Gu’ ved om du skænker det en tanke At dine børn får mit hjerte til at banke Når jeg fra normen viger Dine alarmklokker skriger Derfor ser du kun facaden Når du finder mig på gaden Lugter du mon min paranoia Som kæmper som krigene i Troja Strofe 2 Kom min ven Til pandekagehuset tager jeg dig hen Der skal vi på det søde smage Og du kan aldrig komme tilbage Men hvorfor er du så bekvemt? Er
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang