Uddrag fra opgaven
Fristeren Hans hånd var som ren silke, så blød. Jeg holdte godt om hans hånd, men ikke for hårdt, men heller ikke for blidt. For han måtte ikke flygte, jeg er aldrig kommet så langt før. De fleste gange er forældrene nået at tage deres børn inden jeg havde nået at snakke med dem. Drengen gik langsomt, jeg havde mest lyst til at rive i drengen og skynde mig til lejligheden, for folk gloede helt vildt. Jeg følte mig meget utilpas. Flere forældre der gik med deres børn i hånden, trak dem til sig. Jeg gik hurtigere og hurtigere, jeg
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang