Den sidste balkjole af Herman Bang, analyse

Denne novelle af Herman Bang foregår i en mindre landsby og fortæller om kvindeskæbner i 1800 tallet og deres sociale forhold.

Resume -

”Den sidste balkjole” handler om en familie bestående af en enkefrue og hendes to døtre, Emma og Antonie. De to døtre håber begge at blive gift. Men årene går, og pludselig er Emmas kæreste blevet forlovet, og Antonie er den eneste tilbage. Efter at Emmas forhold forliste, handlede alt om Antonio. Alle familiens penge gik til hende, og al snak foregik også omkring hende. Nu var det hende der skulle få hus og hjem. Emma skulle bare være husbestyrerinde og lærerinde for mindre børn. Flere år går med at Antonio får al opmærksomhed. Men hun bliver heller ikke gift, årene går og hun har forpasset sin chance. Pludselig er det 26 år siden at de tre kvinder flyttede ind i det hus, hvor de nu bor. Da de flyttede dertil var Emma og Antonie henholdsvis 8 og 4 år. Det vil sige, at de i historiens nutid er 34 og 30 år. Historien slutter med at Antonie uforstående ser på sin balkjole og græder bitre tårer over, at hendes ungdom er forbi.

Genretræk på novelle –

Selvom fortællingen ikke er fortalt kronologisk, da der forekommer flashbacks. Så synes jeg stadig, at man bemærker meget hurtigt, at der er tale om en novelle, da den blandt andet er sat op efter berettermodellen. Den starter ud in medias res og hopper direkte til handlingen, samtidig synes jeg, at man får en form for smagsprøve på, hvordan denne fortælling vil forløbe. Derefter bliver man på side 2 præsenteret for hovedkaraktererne, tid og sted. Det er altså her man får alle kerneoplysningerne om Emma og Antonie, moderen, Hr. og fru Wibergs og Otto, hvad er det der forgår i mellem dem, hvor og hvornår det foregår. Når det så er fortalt, kan i se på side 2, at der bliver skabt sympati for karakterne, mens der samtidig opstår relationer mellem de få personer som fremtræder i novellen(også et vigtigt gentræk for en novelle). Det er nu man ser at Antonie i ”point of no return” er tvunget til at handle, fordi det kun er hende som er tilbage. Herefter er fortællingen nået til klimaks, som jeg synes er scenen på 3 side med doktorfruen. Fortællingen slutter af med novellens udtoning, hvor vi får at vide, hvordan det videre går med Emma og Antonio i fortællingen. Det skal lige siges, at jeg ikke mener forfatteren har tænkt på berettermodellen da han skrev fortællingen, men at nogle tekster nemt stadig kan sættes op efter den efterfølgende.