Danmark var efter tabet af Norge i 1814, reduceret til en småstat i datidens Europa. Danmark bestod af det egentlige kongerige og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Sådan havde det været i århundreder, men efter 1830 begyndte folk i hertugdømmerne at stille spørgsmålstegn ved deres tilhørsforhold til Danmark.
I 1848 gik det galt. Slesvig-holstenerne gjorde åbent oprør og krævede løsrivelse fra Danmark. Efter tre års krig lykkedes det Danmark at nedkæmpe oprøret, men samtidig måtte man fra dansk side erkende, at situationen ikke var holdbar i længden.
I efteråret 1863 valgte Danmark så at løse problemet på egen hånd. Hertugdømmet Slesvig skulle have en fælles forfatning med kongeriget, medens Holsten og Lauenborg frit kunne søge optagelse i det tyske forbund. Der var tale om højt spil, for virkeligheden brød Danmark hermed flere indgåede aftaler om, at hertugdømmerne skulle styres sammen.
De tyske stormagter Preussen og Østrig var ikke til sene at udnytte chancen. Danmark blev stillet over for et klart ultimatum. Hvis ikke Danmark øjeblikkeligt ophævede beslutningen om at knytte Slesvig tættere til kongeriget, så ville man fra tysk side erklære Danmark krig.
Nu skulle der et mirakel til, hvis konflikten skulle undgås.
Miraklet udeblev. Danmark skulle på egen hånd udkæmpe en krig med to af Europas stærkeste militærmagter. Juleaften 1863 rykkede de første tyske tropper ind i hertugdømmerne, og fra midt i januar 1864 var krigen i fuld gang.
Det er gratis at oprette en konto