Når jeg tænker på mod, så dukker der flere forskellige billeder op i mit hoved. Det kan være en homoseksuel der står frem foran sine venner og sin familie, en person der hopper ud foran en bil, for at skubbe et andet menneske væk eller en der tør at tage konsekvenserne af en stor omvæltning i sit liv. Men det kan også være en lille dreng, der skal fortælle sin mor at han har stjålet en slikkepind i brugsen. Derfor mener jeg at der findes mange tilfælde af mod, som kan udspille sig i mange forskellige situationer.
I mit tilfælde synes jeg, at mod er når man tør at tage en udfording op, tør at stå ved den man er, tør at følge sine drømme, og det vigtigste af alt er at være modig nok til at tage konsekvenserne efter handlingen. Der vil altid være en konsekvens, og der vil altid være nogle der ikke bifalder ens valg!
Et eksempel kan være en dreng, som har været tiltrukket af sit samme køn, og som har været i tvivl, da han ikke har vidst hvordan hans forældre ville reagere på det. Han har haft mange pigevenner, men han har ikke følt sig tiltrukket af dem på samme måde som han har været tiltrukket af drenge. Han gik og holdte det for sig selv, og fik ikke sagt det til sine forældre. Da han fik sagt det til sine forældre, reagerede de meget hårdt. Og var skuffede over, at deres søn var en homoseksuel. Men efterhånden var det en sandhed, og de var nødt til at respektere deres søn, som han var. De forstod ham, og støttede ham i hans valg.
Det er gratis at oprette en konto