Barnes vej gennem skilsmisse. Hovedstolen handler om hvordan et barn erindrer barndommens gode og svære ting. Punktromanen fremstiller en række forskellige minder, hvor selv de små ting er vigtige.
Hovedstolen er skrevet af Christina Hesselholdt. Teksten er en punktroman der består af 50 tekststykker. Hovedstolen handler om fortællerens erindringer om hendes barndom og forældrenes skilsmisse. I starten af teksten hører vi, at hovedpersonen er ude og kælke med hendes far. Hvor hovedpersonen beskriver omgivelserne, imens hendes far trækker hende rundt i sneen. Hovedpersonen forstiller sig, at himlen falder, som en sort dug ned over hende. Senere for vi at vide, at faren har fundet en anden og vil skilles fra moren. Hovedpersonen bliver ked af det og frustreret. Der står med direkte tale i teksten ”Du må ikke flytte”. Til sidst i teksten får vi at vide, at faren i begyndelsen kommer tilbage hver dag, og går en tur med hovedpersonen og hunden. Farens ankomst bliver beskrevet meget detaljeret. Hovedpersonen beskriver deres lille samtale da de mødes nede foran lejligheden. Der bliver igennem hele teksten beskrevet meget detaljeret omkring omgivelserne som et barn ville beskrive det.
Teksten er skrevet med en personbundende fortæller, altså en jeg-fortæller. Det kan vi se, fordi der står jeg i teksten fx linje 1 ”Jeg lagde vanten på min mave” og vi hører teksten fra en persons synsvinkler. Teksten er skrevet med indre synsvinkler, da hendes følelser og tanker omkring hele situationen indgår, fx i afsnittet ’’Kælken’’ ved linje 9-11. Her står der: ’’det var det, jeg hørte, mens jeg blev trukket af sted under himlen som under søvn, den var fjern, men kunne pludselig lukke sig om os og det klare spor, som kælken slap.’’
Det er gratis at oprette en konto