Hun venter på at det skal blive rødt i lyskrydset. I den ene hånd holder hun en vinduesvisker, som man kan få for fire euro i byggemarkedet. I den anden, en plastikflaske med opvaskevand. Uroligt vipper hun fra den ene fod til den anden da lyset skifter til rødt, løber hun af sted. Vinker glad til første chaufør med vinduesviskeren, tegner med øvet hånd et hjerte af opvaskevand på forruden, chaufføren vinker afværgende, men [NAVN A] sprøjter allerede sæbevand på forruden og fordeler skummet på glasset. Tre, fire kraftige træk med bagsiden af viskeren og ruden er tør igen. I solskind giver det flere penge siger [NAVN A]. Skyerne på himmelen er grå. [NAVN A]s trøje som hun har bundet om hofterne ovenpå den lange nederdel, er allerede helt våd af opvaskevand.
Hun tjener knap fem euro i timen. Hun griner over hele hovedet, da en polo-ejer giver hende en to euro mønt gennem vindue sprækken. Men for det meste for hun ingenting. Mange bilister hæver afværgende hænderne, når de ser pigen, andre dytter. En skæggede trucker, ruller vinduet ned og råber til hende, ”er jo allerede ren”. I Juli ankom [NAVN A] og hendes forældre fra den rumænske hovedstad, Bukarest til Berlin. Til vinter vil de tilbage. I Rumænien er der ikke noget arbejde at få, siger [NAVN A], her arbejder faren sort på byggepladsen og moren som rengøringshjælp. [NAVN A] står for bilvasken ved kottbusser Tor. Ville hun ikke hellere i stedet for at arbejde hele tiden, hellere gå i skole i Rumænien? Ej, jeg har allerede gået fire år i skole, derudover er det sjovt at arbejde. Men hvilke planer har hun for sin fremtid? Snart vil jeg sikkert blive gift, og måske på et tidspunkt bygge et hus.
Det er gratis at oprette en konto