Dovenskab og teenagere: et essay

Dovenskab er i al sin enkelhed opdragelsens bagstykke. Der er ingen der fødes til at være dovne, dog er der ufattelig mange, der har købt og adopteret opfattelsen af at være doven

Dovenskab er resultat af frygt og den manglende rette motivation.

Kilde; madsonblog.dk

Jeg fanges af opmærksomheden fra mine kammerater, ser hvad de laver, studerer deres adfærd, tænker over hvordan de ser mig, kigger på deres bevægelser, hvordan ser jeg dem? – og ser de også mig sidde her og bare kigge, være doven og ikke gide rejse mig. Er jeg egentlig doven eller er jeg bare et stille menneske, som ikke har lyst til at være som dem?

Jeg vil prøve at finde ud af det.

Jeg vil ikke kun kigge på mig selv og mine kammerater, men også gruppen af teenagere i vores samfund.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor en teenager er doven, håber at kunne finde svaret, når jeg er færdig i min søgning. Viden er information og jeg håber at kunne finde svar på den viden jeg søger.

En teenager er en dreng eller pige i alderen 13-19 år. En teenager får tit af vide at vedkommende er doven, hvis man ikke gider stå op om morgenen. Hvis man ikke orker at lave sine lektier eller hvis man bare generelt har en afslappet attitude. Men at være afslappet, er da ikke det samme som at være doven, er det det? Jeg syntes det er godt at være afslappet som person, da man indikerer, at man hviler i sig selv og det mener jeg ikke, er det samme som at være doven, ulidelig og ufattelig sløv. Sløv kan vi alle være. Man er sløv, hvis man ikke får nok søvn, både som teenager og som voksen. Dovenskab og at være doven er et negativt begreb og det sætter en naturlig stopper for ens udvikling, ikke kun i teenageårene men generelt. Er det måske et samfundsproblem eller mere et verdensproblem.? Nogen peger på, at det er genetisk og går i arv, at man spejler sig i sine forfædre og forældre. Vi har nok alle sammen på et tidspunkt mærket dovenskaben. Hvem har lyst til at stå ud af sin seng om morgenen, når dynen er varm og det er koldt udenfor.? Det er ikke fordi man ikke vil i skole eller på arbejde, det må være noget i kroppen, som fastholder en i roen og det at blive liggende. Men hvad siger forskerne?