En bizar hændelse mellem to personer i et hjem, skildres i Helle Helles novelle, Fasaner fra hendes novellesamling Rester, udgivet i 1996. Novellen Fasaner er en skriftlig kommunikation, men personerne vi bliver præsenteret for i teksten kommunikerer mundtligt i form af en længerevarende dialog vi som læsere er vidne til under hele novellen. I novellen er Helle Helle den helt klare afsender, mens modtagerne er den brede målgruppe, der vælger at læse hendes noveller.
I forhold til konteksten i teksten er det en lidt underlig, men hverdagshistorie der bliver fortalt. Konteksten i novellen er en hybrid mellem en verbal og situationskontekst. Dette kan jeg konkludere fordi at teksten spiller på de to kontekster i form af at det er sproglige omgivelser vi læser i teksten (verbal), og at vi befinder os i den situation teksten indgår i (situationskontekst).
Samtalen har ikke decideret et konkret emne andet end at Richard, ”person 2”, den mandlige hovedkarakter skulle hente et gammelt billede han havde glemt i sin daværende ejendom, der nu ejes af den kvindelige hovedkarakter ”person 1”. Samtalens emne foregår til dels i en sober stemning, med elementer i deres dialog der sommetider kan virke det stikmodsatte, nemlig en smule krænkende for især den kvindelige hovedperson. Der er altså ikke tale om en alvorlig samtale vores to hovedpersoner har i novellen. Vi befinder os hjemme hos den kvindelige hovedperson under hele novellen. Novellen foregår i nutid, idet at det er en jeg-fortæller vi ser synspunktet fra.
Det er gratis at oprette en konto