Og hun sa? ud som den gamle morlil27, hendes uldspindekone, (385)
som i sin tid da hun endnu var hjemme i sit Lakedaimon,spandt hendes liflige uld, en kone hun godt kunne lide.I sin forklædning rørte hun ved hendes duftende ka?be,
rykkede i den og talte bevingede ord til Helene:“Skynd dig og kom! Alexander vil ha du begiver dig hjemad. (390)
Han er i kammeret, sidder pa? sengens polerede ramme,skøn i sit prægtige tøj. Ham ville man ikke formodenetop var kommet fra kamp, men tænke var klar til at danse
eller for nylig vendt hjem fra fest med dans og ballade.”
Sa?ledes var hendes ord, og de bragte Helene i oprør. (395)
Men da hun kendte gudindens forunderligt dejlige nakke,
yndigt lokkende barm og klare og glimtende øjne,blev hun forbløffet og skræmt, tog til orde og sagde sa?ledes:
“Sære gudinde, hvorfor har du lyst til at narre mig sa?dan?
Skal du nu føre mig længere væk til vrimlende stæder (400)
fjernt i Frygiens eller Maioniens28 dejlige lande?Der har du sagtens atter en ven af dødelig herkomst!
Er det fordi Menelaos har sla?et den kry Alexandrosog er til sinds at bringe mig, skarn som jeg er, til vor hjemby,
at du er kommet herhen med lumske planer i sinde? (405)
Det er gratis at oprette en konto