I dagligdagens diskussioner kommer det gode liv og det sunde liv ofte ud på et. Hvis man lever sundt, så har man et godt liv – og har man et godt liv, har man overskuddet til at tage vare på sin krop. Den store stat ser sådan på det og vil via stramninger og regulativer prøve at kontrollere borgerne, og hjælpe dem med at få et bedre helbred til gavn for samfundet. Men er det nu så enkel en konklusion at drage, og er det ikke individerne, der skal forme samfundet og ikke omvendt?
Sinne Smed skriver, at økonomer, som hende, oftest antager at individet tager de valg, som kommer det mest til gode, og at det er en noget man bliver nødt til at acceptere. Disse valg kommer dog ikke altid samfundet til gode, og det er der, hvor samfundet står over for dilemmaet ”skal/skal ikke regulere”.
I mange år har det været rygning, der har været det store samtaleemne, og det har også været et område, hvor der er foretaget mange stramninger, da det er et område hvor det er nemt at regulere via hævede afgifter. Grunden til den store opmærksomhed på rygning, skal findes i den skadende effekt det har over for omverdenen. Men hvad så med et område som motion, hvor den enkelte ikke i samme direkte grad skader andre, og hvor de sygdomsrelaterede konsekvenser kun bæres af personen selv?
Det er gratis at oprette en konto