Udbruddet af 2. verdenskrig havde rødder tilbage til den anden store krig i det 20. århundrede, 1. verdenskrig (1914-18). Nogle taler ligefrem om de to krige som én lang 30 års-krig, hvor der blot var våbenhvile i årene 1918-39.
De tre aksemagter, der udløste den 2. verdenskrig, Tyskland, Japan og Italien, var alle skuffede over udfaldet af 1. verdenskrig. Tyskland mistede ved fredsslutningen vigtige landområder og blev pålagt at betale store skadeserstatninger. Det skabte bitterhed og revanchelyst i landet. Også i Italien og Japan, som under 1. verdenskrig havde været på den sejrende side sammen med Storbritannien, Frankrig og USA, var der utilfredshed. De to lande havde håbet at få tildelt landområder som belønning for deres deltagelse i krigen, men blev begge skuffede.
I Tyskland, Italien og Japan kom der i mellemkrigstiden fascistiske og stærkt nationalistiske ledere til magten. De var parat til at bruge militær magt for at styrke deres landes indflydelse og skabe imperier, der kunne sikre de økonomiske udviklingsmuligheder og forsyningen med råstoffer. Tyskland i Øst- og Centraleuropa, Italien omkring Middelhavet og Japan i Asien. Bag erobringsplanerne lå der også racistiske forestillinger, der især gjorde sig gældende hos tyskerne og japanerne, om, at de tilhørte højerestående "racer", der havde ret til at herske over andre folkeslag.
Det er gratis at oprette en konto