Først og fremmest vil jeg gerne takke for den kæmpe ære i dag at blive gudmor til denne guldklump, [NAVN A]. Dette er for mig en stor forpligtelse, som jeg vil holde mig bag øret i det daglige og leve op til på en moden måde. Trods ingen er ens, og jeg dermed heller ikke kan videregive de store livserfaringer uden at have været i andres sko, vil jeg stadig fyre et par gode livsværdier af, jeg har opsummeret gennem tiden.
Livet er en lang sti. Indimellem støder man på huller i asfalten og andre gange deler vejen sig i to. Hver gang man vælger den ene frem for den anden, tager man automatisk et fravalg, hvorved der opstår nye forgreningsmuligheder. Ingen af de veje vi går opleves uhindret af småsten eller bump. Som eksistentialisterne tror på, handler det om at være sig selv og hele tiden stå ved sine egne holdninger. Kun døde fisk svømmer med strømmen. Det er vores eget liv, og det handler i særdeleshed om at gå sine egne veje og finde ud af sit eget mylder. Så vær tapper og tro på dig selv. Kun din egen mavefornemmelse ved bedst, dog må du alligevel ikke altid lægge det døve øre til mens dine forældre plaprer og tuder dine ører af regler.
Det er gratis at oprette en konto