Romanen handler kort fortalt om en kvinde ved navn Mona, der har en drøm om at være helt perfekt, som en barbie-dukke. Hun vil have et godt og perfekt liv, det perfekte og pæneste udseende ligesom Barbie. Hun lever for højdepunkterne, intet andet og bor i en dårlig lejlighed på Nørrebro. For hende drejer det sig om at spare nok penge sammen, så hun kan få rettet først ansigtet, derefter hele kroppen hos plastikkirurger, tandlæger og andre eksperter. Mona går kun op i hvordan hun ser ud og vil kun være sammen med mænd, som er ligesom hende selv, uden indhold.
Mona ”Popcorn” Hansen er forfængelig, fordi hun ikke er tilfreds med sig selv, fordi hun hele tiden kun tænker på sig selv og ikke andre. Hun tænker følelsesløs, fordi hun ikke viser sine følelser frem for andre eller tænker på andres følelser. Det eneste hun er interesseret i og føler er at hun gerne kun vil dømme folk på deres ydre ligesom plastikposerne hvor hun er ligeglad med hvad der er i dem. Hun er biseksuel fordi hun har sex sammen med Vera. Hun er det modsatte af Mona, altså sandheden, som tænker som et rigtigt menneske. Teamet i bogen Plastic er identitet, sandhed livsværdier, men selvfølgelig også forfængelighed, fordi hun hele tiden bruger sin tid på at gøre sit ansigt lige så perfekt som Barbie, ved f.eks. at fuldføre operationer, næse, ansigtsløftning og mange andre operationer. Budskabet ved bogen er, at forfatteren gerne vil vise og sige hvordan det vil ende hvis man opføre sig ligesom Mona. Hun tænker på sig selv og ingen andre.
Det er gratis at oprette en konto