Dagligdagens strabadser og problemer bliver hver dag noteret ned i en lille notesblok, hvor der ikke bliver sparet på detaljer. Andreas Grantoft er femten år, bor på Enghave Plads og bruger det meste af sin tid på at skrive en dagbog til sin afdøde mor, Judy. Efter hun tabte kampen til kræft, har Andreas ikke haft meget hjælp i sin far, Bjarne, eller lillebror, Fillip. Derudover er hans dagbog en stor trøst og hjælp til at komme ud med det, han ikke tør udtrykke foran andre. Reelt set mangler Andreas ikke venner, da han fedter sig til folks opmærksomhed. Den såkaldte ”Øreslikker”.
Enhver dreng i teenagealderen har en hemmelig forelskelse på en pige, der er umulig at få, og Andreas skulle heller ikke snydes for det. Han er nemlig håbløst forelsket i klassens populære pige, Monika Henriksen. Uheldig som han er, er hun allerede indehaver af en kæreste ved navn Tom P, og hun har ikke i sinde at skifte ham ud. Dog er hun heller ikke typen, der sidder derhjemme med sin kæreste dag ud og dag ind. Monika bruger nemlig meget tid på fester, alkohol og ture på toilettet med to fingre i halsen.
Til en fest som mange andre er Monika én af de mange fulde gæster. Andreas ser sit snit til at tage solbriller på, så han kan sidde og studere Monika uden at tiltrække opmærksomhed fra de andre. Som sædvanlig tager Monika sin tur ud på toilettet, hvor hun plejer at vende tilbage i et endnu bedre humør end før. Denne gang forløber det sig dog ikke som normalt. Efter hun har været væk i længere tid end normalt, beslutter Andreas sig for at lede efter hende. Ganske kort tid efter finder han hende ligge halvejs nede af trappen med bræk ud over sig. Efterfølgende prøver han at få Monika på benene igen og ud for at trække luft. Kort tid efter kommer en taxachauffør og kører dem på hospitalet, hvor Andreas ikke er i tvivl om, at Monika har fået en overdosis, og det ikke falder i god jord hos hendes forældre. Dog vælger han, trods hans ansvarlige tankegang, at undlade at fortælle hendes forældre om den uheldige situation, men tager derimod alene med Monika på hospitalet, hvor hun senere hen fortæller ham, at hun ønsker at tage med Andreas hjem, uden nogen skal have gavn af den information.
Det er gratis at oprette en konto