Et atom består af en kerne, atomkernen, og en kappe. Kappen rummer atomets negative ladning i form af et antal elektroner i form af stående bølger. Kernen rummer atomets positive ladning i form at et tilsvarende antal protoner. Kernen indholder også et antal neutroner, som ikke er ladede. Protoner og neutroner kaldes tilsammen nukleoner, og de udgør altså kernestoffet. Kernens udstrækning er lille (af størrelsesorden 10-14 m) i forhold til atomets (af størrelsesorden 10-10 m), men alligevel er næsten al atomets masse koncentreret i kernen. Det skyldes at en nukleon vejer knap 2.000 gange så meget som en elektron.
Grundstof
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Elektron
elektron, den letteste elementarpartikel, som bærer elektrisk ladning. Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897, se atom. Atomernes elektroner bestemmer stoffernes kemiske og fysiske egenskaber. Elektronens hvilemasse, benævnt me, er 9,10938291?10-31 kg, blot ca. 1/1836 af en protonmasse, så elektronerne bidrager meget lidt til stoffets vægt. Elektronens spin er 1/2 gange Plancks konstant. Elektronen er en fermion, der bl.a. adlyder Paulis udelukkelsesprincip, ifølge hvilket to elektroner ikke kan være i samme kvantetilstand. Dette forhold spiller en hovedrolle for forståelsen af stoffernes elektronstruktur. Elektronen er ligeledes en lepton, som også påvirkes af de svage og de gravitionelle vekselvirkninger, men ikke af de stærke kernekræfter. Den har en antipartikel, positronen, med samme masse og spin, men med positiv ladning.
Det er gratis at oprette en konto