I slutningen af 1895 opdager den tyske fysikprofessor Wilhelm Röntgen nogle usynlige strålers effekt. Det vi i dag kender som røntgenstråler. Becquerel fortætter arbejdet med stråler og finder året efter ud af, at også metallisk uran og flere uransalte også udsender en form for stråling. Men det bliver Marie Curie, der beviser at strålingen er en fysisk egenskab ved et stof. Hun påviser også at thorium kan udsende ioniserende stråling. Hun kalder fænomenet radioaktivitet, som også kaldes ioniserende stråling.
Begrebsafklaring:
Radioaktive atomkerner er ustabile dvs. de kan udsende en partikel. Kernen ændrer sig og man siger at stoffet henfalder. I det periodiske system er grundstofferne 43 og 61 samt alle grundstoffer med mere end 83 protoner radioaktive. Hvis et grundstof har for få eller for mange neutroner kan dets atomkerne blive ustabil. Det sker fordi kerne kræfterne ikke kan holde sammen på protonernes frastødning. Radioaktive stoffer udsender partikler med meget høj fart, som indimellem kan slå en elektron løs. På den måde bliver der dannet en positiv ion. Elektronen kan optages i et andet atom og danne en negativ ion. Heraf navnet ioniserende stråling.
Der findes tre typer af stråling. Alfa, beta og gamma. Alfa partikler består af to protoner og to neutroner. Det er helium kerner. I skolen bruger vi alfa kilden Am-241. når americium udsender alfa partikler falder grundstof nummeret med to (fra 95 til 93) og kernetallet falder med fire fordi der også forsvinder to neutroner. Der dannes altså neptunium, Np-237
Det er gratis at oprette en konto