Ioniserende stråling

Fysik/kemi Ioniserende Stråling 5/11/15

Ioniserende Stråling

Fysik/kemi rapport

Thor 9.3

Side 1 af 7 Thor 9.3

Fysik/kemi

Ioniserende Stråling

5/11/15

Indholdsfortegnelse:

? Teori ? Formål ? Forsøgsbeskrivelse/forsøgsvejledning ? Sikkerhed ? Resultater ? Fejlkilder ? Konklusion ? Perspektivering

Side 3 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Side 6 Side 6-7 Side 7

Side 2 af 7 Thor 9.3

Fysik/kemi

Ioniserende Stråling

5/11/15

Teori:

Når radioaktivitet skabes skyldes det at et grundstof henfalder og omdannes til et andet stof. Når dette sker, udsender stoffet en af flere former for stråling, som er så energirig at den at den kan fjerne elektroner fra de molekyler og atomer som strålingen kommer i kontakt med. Når et atom mister (eller modtager) et elektron kaldes det for en ion. Derfor kaldes strålingen for ioniserende stråling. Altså fordi den kan danne ioner. Der findes flere forskellige former for stråling. Herunder kan vi se de forskellige former for stråling. ? Alfastråling ? Beta-minus-stråling +) ? ( (Beta-plus-stråling) ? Gammastråling

- Alfastråling:

-partikler er en heliumkerne bestående af 2 protoner og 2 neutroner. Den stærke elektriske frastødning mellem -partiklen og atomkernen medfører at partiklen opnår en stor fart. Den høje fart samt masse og elektriskladning gør denne form for stråling utrolig ioniserende, og danner omkring 10.000 ioner pr. mm. Derfor mister -stråling også meget af sin energi på dets vej igennem et stof, hvilket giver det en meget kort rækkevidde, og gør at det har svært ved at trænge igennem et tyndt lag papir. På billedet kan man se et eksempel på en atomkerne der henfalder ved alfahenfald.