Ioniserende stråling er en fællesbetegnelse på radioaktiv stråling, røntgenstråling og energirig ultraviolet stråling. Denne stråling har nok energi til at slå elektroner væk i de atomer som bliver ramt, så atomerne ioniseres.
Alfa- beta og gammastråling
Der er 3 typer radioaktiv stråling: alfastråling, betastråling og gammastråling. Et radioaktivt atom har en ustabil atomkerne, så atomet vil gerne udsende stråling, for at få en mere stabil kerne.
Når der udsendes alfa- eller betastråling ændres antallet af protoner i atomkernen, og der dannes derfor et nyt grundstof. Denne proces kaldes radioaktivt henfald. Alfa- og betastråling bliver ofte efterfulgt af gammastråling. Partiklerne ligner hinanden fordi de alle sætter elektronerne i bevægelse og skaber ioner.
Alfastråling:
Ved et alfa-henfald udsendes der 4 kernepartikler, som er 2 protoner og 2 neutroner. Disse partikel kaldes alfapartikler, men er også en heliumkerne. F.eks. er Uranisotopen et radioaktivt stof, og vil derfor gerne udsende alfastråling. Uran har i alt 238 kernepartikler, og da det har grundstofnummeret 92, har det derfor 92 protoner. Uran udsender 2 protoner, og 2 neutroner (en heliumkerne). Grundstofnummeret (92) falder med to, fordi der forsvinder 2 protoner fra kernen. Kernetallet falder med 4, fordi der også forsvinder 2 neutroner. Der dannes nu et nyt grundstof, nemlig Thorium.
Det er gratis at oprette en konto