Danmark havde det faktisk ”let” i forhold til lande som fx Polen og Ukraine, der sultede for at Tyskland kunne få mad. Her i Danmark kunne vi faktisk spise næsten ligeså meget som vi havde gjort før, det var bare ikke helt de samme råvarer, vi havde adgang til. Danmarks eksport til England blev også afbrudt under 2. verdenskrig, så vi begyndte at sende det vi producerede til Tyskland, der på den måde, kunne sørge for at mange tyske byer fx kunne få smør. Så vores eksport til Tyskland havde rimelig stor betydning.
På det tidspunkt boede hver tredje dansker på landet, så landbruget var et stort erhverv i Danmark.
I Danmark dornerede vi også mange frivillige sømænd, der kunne sejle handelsskibe for de allierede, hvilket var en stor hjælp.
Rationering og rationeringsmærker:
I september 1939 vedtog den dansk regering ”Vareforsyningsloven”. Den lov gav Danmarks handelsminister lov til at lave den såkaldte ”rationering” så han kunne bestemme hvilke og hvor mange varer folk måtte købe.
Men det var først senere, at de såkaldt ”rationeringsmærker” blev indført. Det var mærker der blev givet til folket, så man kunne styre hvor meget hvilke varer der blev købt, og hvor mange varer, så der var nok til alle.
Det er gratis at oprette en konto