Novellen handler om grønthandleren Jonassen, en dag fro han 25 appelsiner, som han kan sælge til sine kunder, en dag kommer den trofaste fru Klingspuhr, som altid handler hos ham og ikke hos nogle af de andre grønthandlere, han fortæller hende ikke om de 25 appelsiner han lige har fået hjem, senere kommer fru Nielsen med sine to børn, han forærer begge hendes børn en appelsin, og fortæller hviskende fru Nielsen, om hvordan fru Klingspuhr ikke fik nogle appelsiner. Fru Nielsen går hjem og fortæller sin man om hændelsen, hendes man siger at det sikkert er fordi han ikke kan lide jøder, fru Nielsen begynder at tænker over hvordan det kan være fru Klingspuhr har så stor en lejlighed når hun ikke har brug for alt den plads, hendes man siger at hun kan stikke ned til sagføreren og blive skrevet op til fru Klingspuhr. I Tove Ditlevsens novelle appelsiner, er der beskrevet mange tanker og følelser. Den tag sted sidst i 2 verdenskrig i en stor by i Danmark, efter alle jødeuddrivelserne. Man følger Hr og Fru Nielsen i en snak hvor de snakker om hvornår fru Klingspuhr vil blive hentet, man kan se at det er en stor by eftersom der er plads til mere end en grønthandler, og man kan se det er under 2 verdenskrig pga Af jødeuddrivelserne. Den forgår i forskelige rangklasser, vi har arbejderklassen middelklassen og overklassen. Jonassen og hans kone tilhøre arbejderklassen, de har ikke så mange penge mellem hænderne, han ønsker sig at kunne få en rigtig butik men siger selv at det kommer ikke til at ske, Hr og Fru Nielsen tilhøre middelklassen, de har en tilpas lejlighed dog for lille efter Fru Nielsens smag, de holder avis, hvilket kan tyde på de ikke mangler penge men heller ikke har mange penge, fru Klingspuhr tilhøre overklassen hun har en stor lejlighed, hun har en karnap bygget hvilket ikke var helt billigt, om dagen har hun tid til at sidde og drikke te med sine venner og ikke arbejde for at få penge, Jonassen er grønthandler han arbejde meget for at få penge han kone irriterer ham da hun gerne vil havde medynk hvilket han hader, han skjuler dog sin vrede og irritation overfor kunderne, Jonassen bryder sig ikke om fru Klingspuhr, han prøver at overbevise sig selv om det ikke har noget at gøre med hun er jøde der er gift med en ikke-jøde, han siger i teksten at han ikke har noget mod jøder, men han modsiger sig selv senere da han siger at jøder er ”et fremmedelement i befolkningen og hvis de ikke holdes nede suger de al saft og kraft ud af os.” han kan ikke fordrage at hun kan sidde og lave ingenting hele dagen. Fru Nielsen er mor til 2 børn, familien er ikke velhavende men lider ikke af pengemangel, hun hader Jonassen pga den bemærkning han kom med om at Fru Klingspuhr ikke fik nogle appelsiner, hun holder af sin familie og vil gerne havde en større lejlighed så der er plads til alle, og kan ikke forstå hvorfor fru Klingspuhr kan havde en større lejlighed når hun ikke har brug for dem, hvilket gør hende forvirret, samtidig med hun ikke syntes det er fair den måde fru Klingspuhr bliver behandlet, kan hun stadig ikke forstå hvad fru Klingspuhr og hendes mand skal bruge en stor lejlighed til. Appelsinerne er en vigtig del af novellen, man følger dem helle vejen igennem novellen, fra når Jonassen for dem til de ender hos hjemme hos fru Nielsen, de er et symbol på den forskels behandling der var under 2 verdenskrig, fru Nielsen for nogle men det gør fru Klingspuhr ikke, det viser at Jonassen trods hvad han selv mener, syndes at ikke-jøderne er mere værd. Det jeg tror Tove Ditlevsen vil sige med denne novelle er nok at man ikke skal skue hunden på hårene. Hvorfor skulle Fru Klingspuhr ikke være lige så god som alle andre, det gør ingen forskel at hun er jøde, jøder er lige så gode som alle andre mennesker. Alle mennesker har de samme rettigheder, og skal behandles som man gerne selv vil behandles. Jeg tror ikke at Jonassen ville føle sig tjent med samme behandling som han giver fru Klingspuhr. Fremmedhadet kan perspektiveres til dagens Danmark. Der findes mange racister i dag. Udlændinge får ikke den samme behandling i Danmark som danskerne gør. Mange danskere har fordomme overfor udlændinge. Der er udlændinge der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig og behandle andre folk med respekt, men der er også dem der godt ved hvordan de skal opføre sig. Og det er dem det kommer til at gå ud over når de møder en racist. Men på den anden side, danskerne behandler heller ikke alle andre med respekt. Måske skulle vi til at respektere hinanden som vi er, vi kan nu engang ikke lave om på hvem vi er og hvordan vi ser ud
Det er gratis at oprette en konto