Tove Ditlevsen blev født på Vesterbro i København i 1917. Den gang var Vesterbro et kvarter med stor arbejdsløshed og fattigdom, præget af den store verdensøkonomiske krise, som begyndte i slut 1920’erne, start 1930’erne.
Som en ung kvinde var Ditlevsen energisk og stærk, hun efterstræbte at bryde den sociale arv – hun vil gerne opnå erkendelse, social status og også en højere position i samfundet, men dette bliver et tab i slutningen af hendes liv.
Ditlevsens far var fyrbøder og hendes barndom var afhængige af farens fyring, men faren bliver fyret og barndommen var præget af en efterfølgende fattigdom.
Moren Alfrida var meget dominerende, og det komplicerede mor-datterforhold er nævnt gennem Ditlevsens forfatterskab. Allerede i en tidlig alder begyndte Tove Ditlevsen at skrive digte, som blev til et frirum mellem hendes forhold med hendes mor. Hun startede nemlig i alderen af 12 år og udgav sin første digtsamling i 1939 – 22-årig ung kvinde.
Senere i hendes karriere bliver hun så gift med flere mænd som har haft stor indflydelse på enden af hendes liv – Ditlevsen endte som alkoholiker og stofmisbruger, som var skylden på hendes død, da hun begik selvmord i 1976.
I 1948 udgav Tove Ditlevsen sin novelle ”Appelsiner” i sin bogsamling ”Dommeren”, altså tre år efter slutningen på 2. verdenskrig. Det var Tove Ditlevsens femte novelle og foregår i perioden før Danmarks besættelse af Nazi-Tyskland i år 1940.
Det er gratis at oprette en konto