Kælketuren

Det var en kold, overskyet og sneende dag. Jeg var 9 år, og jeg kedet mig som en der stod og så på maling der tørrede. Men sådan en som mig, der er 9 år og har alt for meget krudt i røven, kan aldrig sidde stille en hel dag.

Det sneede, og jeg skulle ud i det gode vejr. Jeg så vejret udenfor som et godt vejr, men mine forældre tænkte, det var et værre møg vejr. Efter jeg havde besluttede min for at gå ud, ville jeg ikke alene udenfor. Jeg tog min telefon og ringede til min gode ven, og spurgte om han ville med ud og kælke. Som altid var han frisk på alt. Vi aftalte at mødes nede ved ”Bakken”, som vi kaldte den. Jeg fandt min tykke sorte jakke og mine tykke grå overtræksbukser og tog dem på. De fik mig til at ligne en tøj bamse der var overvægtig. Efter 2 minutter, havde jeg fået alt mit tøj på, så jeg var klar til at gå udenfor.

Efter 10 minutter var jeg nede på Bakken og fik øje på min ven, der også så lige så bamset ud som mig. Jeg kunne ikke mærke kulden under alt det tøj jeg havde på, og min kælk var ret tung at slæbe på. Jeg gik over og sagde hej til min ven, der næsten ikke kunne få vejret under hans store halstørklæde. Vi snakkede i lidt tid. Efter kiggede vi ned af bakken, der så så smuk ud med den ny landede sne. Lidt efter vi havde stået og beundrede bakken lidt og dens guddommelig smukhed, ødelagde vi det ved at jeg satte kælken på sneen og susede ned af bakken. Det sus jeg fik af kører ned af den 10 meter lange bakke var altid lige ubeskriveligt. Sneen der sprøjtede op i mit hoved var meget dejligt. Når jeg var nede for enden af bakken og stod stille, kunne jeg mærke alle de stød jeg havde fået fra de bum jeg havde ramt, op igennem mig fra ballerne og op i ryggen. Selvom det gjorder lidt ondt, var det stadig sjovt nok til, at det skulle prøves igen. Jeg rejste mig op fra kælken og op på mine små fødder. Mine fødder var dejlige varme af de store støvler jeg havde på. Da min ven nåede ned til mig, og rejste han sig fra kælken med hånden på den ene balle, og udbryd nogle små stønne lyde. Vi tog vores kælke og gik op igen af den lille bakke. Bakken virkede kæmpe stor og lang, når man havde en kælk der også skulle med op sammen med en. Midtvejs på vej op af bakken snublede jeg, så kælken røg ud af min hånd og fløj lige ned til enden af bakken igen. I stedet for at rejse mig op og gå ned efter kælken som et normal menneske ville gøre, rulle jeg ned af bakken i stedet. Jeg blev meget rundtosset. Jeg kunne høre min ven grine af mig, imens jeg fik sne over det hele i ansigtet hver gang jeg rullede om på maven. Jeg nåede bunden, og rejste mig med det samme op, og væltede igen lige så hurtigt ned på ryggen som jeg kom op. Jeg blev liggende lige i små 5 sekunder indtil svimleheden var væk. Jeg kunne mærke hvordan det blev lidt mere koldt på ryggen af at ligge på sneen. Da svimmelheden var væk rejste jeg mig og tog min kælk. Denne gang snublede jeg ikke på vej op ad bakken, og nåede sikkert op på toppen. Min puls var blevet ret høj af at løbe op af bakken. Det skulle ikke stoppe mig for at tage en masse ture. Så jeg susede en masse gange ned af bakken.