Analyse af Klaus Rifbjergs 'Den Kroniske Uskyld'

Den Kroniske Uskyld handler om to drenge ved navn Janus og Tore, der bliver venner på deres første år i mellemskole, hvor deres venskab udviklede sig og holdt ved. Hver dag går de ture op og ned af gaderne for at snakke sammen og sad hjemme ved dem begge og fik en kop te mens snakken fortsatte mellem dem, de fik et forhold til hinanden som skulle være ubrydeligt. De laver ballade sammen, Tore er ham der føre an, han tør mere end Janus.. En dag, året før de skulle afslutte skolen, fortalte Tore at han skulle flytte til Aalborg med sin mor, hun havde mødt en fyr og de ville flytte dertil sammen. Dette var en forfærdelig nyhed for Janus, han vidste ikke hvad han skulle gøre uden Tore.Tore flyttede men tre måneder senere kom han tilbage, Janus var så glad men Tore var anderledes. De endte med at fortsætte deres narestreger drak sig fulde sammen. Tiden gik og de fortsatte videre på gymnasiet. Til en fest hvor både drenge og piger måtte være, mødte de denne pige, Helle, som Tore endte med at blive kærester med, hvor han senere skulle forloves med hende. Tore og Janus’ venskab ændrede sig og Janus ændrede sin adfærd til en ubehagelig person overfor en pige der hedder Ellen. Efter nogle år skulle drengene til eksamen på gymnasiet og weekenden efter var der studentergilde hos Helle. Stemningen mellem Helle og Tore var anderledes. Janus drak sig fuld og faldt om på gulvet. Næste dag vågnede han op og skulle finde WC for at kaste op, det nedenunder var optaget og så var han på vej op af trappen. Han mødte Helle men hun kiggede bare væk og gik ned, derefter stødte han på Tore som havde været i seng med Helles mor. De leder efter Helle sammen, da de finder hende havde hun begået selvmord. Tore ender med at være indlagt på hospitalet og Janus får styr på sit liv.