”Den kroniske uskyld” vil de fleste definere som en tidløs roman, hvis temaer man, mere eller mindre altid, vil kunne relatere til. Selvom den foregår i efterkrigstiden, har det som sådan ikke nogen betydning for bogen og dens budskab.
Romanen ”Den kroniske uskyld” handler om drengen Janus og hans udvikling igennem puberteten, starten af livet som voksen og om hans forhold til hans kammerat Tore. Tore er, i Janus’ øjne, ufejlbarlig, og Janus forguder ham.
Tore møder en dag den guddommelige Helle, som Janus meget hurtigt placerer på en piedestal sammen med Tore. Hvor det før var Tore og Janus, er det nu Tore og Helle og Janus. Janus kan ikke rigtig selv finde ud af det med kærligheden, og han ender med at have et ret overfladisk og seksuelt forhold til en pige, Ellen.
Alt er dog forholdsvis fredfyldt og idyllisk, indtil en dag hvor fru Junkersen, Helles mor, kommer ind i billedet, og som en slange lægger hun op til at ødelægge dette paradis. Hun gør hvad hun kan for at få fat på Tore, som mere eller mindre bare lader sig lokke. Janus finder hurtigt ud af at Tore måske ikke helt er så ufejlbarlig som han gik og troede, men vil ikke rigtig indse det og gør derfor alt hvad han kan for, at Tore ikke skal blive helt fortabt i edderkoppens net. Han prøver at stoppe fru Junkersen, men hun vil selvfølgelig ikke lytte, og på dagen hvor studenterfesten afholdes, og hvor Tore og Helle beslutter at deklamere deres forlovelse, kulminerer det hele i, at fru Junkersen forfører Tore, og Helle, som er sønderknust, begår selvmord. Disse hændelser får Janus til at indse, at han ikke længere kan opretholde sin tilbedelse af Tore, og må derfor vende sig mod sig selv og begynde en mere selvstændig tilværelse.
Det er gratis at oprette en konto