Jeg kan bedste lide Liams far Ian, da han gennemgår den bedste udvikling ifølge mig. I starten af bogen er han meget uansvarlig og drikker meget. Han er tit fuld og tager ikke ansvar for sine børn, hvilket også er grunden til, at hans børn er som, agerer som de gør. Hans uansvarlighed hænger også sammen, at hans kone døde, og han gik mentalt og fysisk ned. Efter Liams og Louises død bliver han mere ansvarlig, han får en øjenåbner og han tager sig af hans andet barn Jonathan.
Største udvikling
Selvom jeg synes, at Ian gennemgår den mest positive udvikling, synes jeg, at Louises far gennemgår den største udvikling. Han går fra at være den lidt kedelige, men kærlige far til den psykisk nedbrudte og nærmest voldsmand efter Louises død. Han ender med at kvæle sin egen kone og have en pistol med sig. (s. 208). I slutningen af bogen efter han fandt dagbogen, bliver han lidt mere sig ”selv”.
Fortællestil
Jeg synes, at fortællerstilen var meget forvirrende. Især i starten, da bogen springer mellem fortid og nutid og desuden helle ikke indeholder kapitler. SÅ bogens fortællerstil er lidt atypisk for, hvad vi normalt kender. Bogen læses fra Louises perspektiv, som jeg godt kan lide, da man får historien fra et andet perspektiv, og historien bliver meget personlig.
Det er gratis at oprette en konto