At være sig selv

Hvorfor sætter vi facader op? Hvorfor er vi ikke os selv? Vi ændrer os, ændrer hvem vi virkelig er over for andre, men hvorfor? Er forskellig over for andre. Vi ændrer os, lyver og er i det hele taget ikke os selv. Hvorfor gør vi os til noget vi ikke er? Hvorfor dømmer vi andre på forhånd uden at kende dem? Hvordan kan det være vi ikke bare er os selv og ikke tænker på hvad andre synes? En bredskuldret, tatoveret mand går på gaden. Andre kigger på ham, nærstuderer ham. "Rocker", er det første der strejfer deres tanker. Vi dømmer folk på forhånd, uden egentligt at kende personen på nogen måde. Han kunne være en helt almindelig mand, der holder sig i form ved at træne og ser tatoveringer som kunst. Eller en mand i militæret, med børn derhjemme, som han har fået tatoveringer af for at kunne have dem med sig hvor end hæren sendte ham hen. Nogle bliver skræmt. Bliver bange for ham. Vi ved ikke hvem han er, vi kender ikke hans fortid, hans historie. Vi kender intet til ham, eller hans hverdag. Det sætter tanker i gang i os. Bare ét blik og tanker skyder rundt indeni os. Vi dømmer alle på forhånd. Vi tænker måske ikke over det men det sker, uden vi kan gøre for det. Alle burde være hvem de er, uden at blive påvirket af andre. Vi dømmer folk uden at kende dem, men hvorfor er det vi dømmer? Hvorfor folk ikke skal have lov til at være hvem de er? Hvorfor kan vi ikke være hvem vi vil være? Vi ændrer os for at passe ind, for at blive en del af "det". Vi er bange for hvad andre vil tænke om os, hvis vi er os selv og går i det vi vil. Alle indretter sig på en eller anden måde efter andre. Nogle lyver endda, for at få andre til at få det indblik af dem, de ønsker de skal have. Jeg beundrer folk der er sig selv. Dem der går sine egne veje og ikke tænker på hvad andre syntes. Jeg vil gerne selv gøre det, men på en eller anden måde vil jeg altid indrette mig efter andre, det er det naturlige. Indretter vi alle os ikke, efter hvilke situationer vi er i. Hvis man snakker med nogen gadefolk eller skatere taler man lidt det slang og gadesprog der nu er. Er vi til et møde eller noget lignende bliver der talt formelt. Eller er vi bare sammen med familien bliver der talt det sprog vi er mest vant til. Spørgsmålet er, hvorfor taler vi ikke som vi vil lige meget hvor vi er. Hvorfor har vi ikke viljen til at være dem vi vil være. Og hvad skal man gøre for at ændre det