Essay - At være sig selv

“Det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske når han vil det” - Søren Kierkegaard. På en måde er jeg enig og på en måde uenig, for på en måde kan vi selv styre hvornår vi er os selv og hvornår vi spiller en anden. Det kan f.eks. være overfor nogle man ikke kan lide, og så vil man helst ikke vise sig selv overfor dem. Men så er spørgsmålet så om vi er os selv, eller om det er en rolle de mennesker omkring en, har sat dig i. At være sig selv er nemt nok. Vi skal bare være os selv. Men hvordan er vi overhovedet sikker på at vi er os selv. Hvem er vi? Ved vi overhovedet selv hvem vi er? Hvad er det egentlig der gør mig til mig? Er vi bare os når vi bliver født, eller er det noget vi selv vælger og gør? Jeg tror på at det er mig selv der gør mig til den jeg er, fordi uanset hvor godt en person kender mig, er der stadig noget indeni mig, som er en del af mig, men som jeg aldrig har vist. Jeg tror på, at vi kender os selv bedst. Der er nogle sider af mig selv jeg ikke tør vise andre mennesker. Sider jeg skammer mig over. Men selvom jeg ikke viser de sider, så er det stadig en del af mig, og det vil det altid være. Jeg tror ikke på at folk ændrer sig når de selv vil. Jeg tror at det er ens hjerne der ændrer en, men uden at fortælle en det. Jeg tror at det bare er sådan det er. Jeg har ingen forklaring på hvorfor ens hjerne gør det, jeg tror bare på at det er noget alle mennesker går igennem. En udvikling. Nogen ændrer sig mere end andre, og der tror jeg at ens fortid spiller en stor rolle. Hvad man har gået igennem i sit liv. For mit vedkommende er det min personlighed er betyder noget. Det er det jeg føler der gør mig til mig. Jeg tror på at hvis jeg har mig selv med i alt jeg gør, så er de ting jeg gør, en del af min personlighed. Så er det sådan nogle ting jeg gør, og som jeg står ved. Jeg har selvfølgelig også gjort nogle ting jeg fortryder, og de ting er også en del af mig, men når folk tænker på mig, vil jeg ikke huskes for hende der gjorde det og det. Jeg vil huskes for de positive ting, og hvis man kun kan se det negative, eller hvis det negative fylder en for stor del, ved jeg bare at jeg ikke skal lukke dem ind i mit liv, og give for meget af mig selv. Det er en måde jeg har lært at beskytte mig selv på. For mig er det også helt klart min egen mening der betyder mest. For mine meninger og holdninger er også en stor del af mig, da jeg er en person der går meget op i at blive hørt. Det er en stor del af det at være mig selv. Når jeg f.eks. føler at jeg ikke har nogen i mit liv, så burde jeg måske til at tænke på, at det vigtigste for mig, faktisk er at jeg har mig selv. Den jeg har alder mest brug for i mit liv, er mig selv. Hvis jeg hele tiden skulle spille en person jeg ikke