Afskedsbrev til mine søskende

Kære Dagbog Denne side er til min kære søskende. Jeg har længe villet sige det her til dem! [NAVN B] og [NAVN A], hvis i ser læser denne side i min dagbog, håber jeg virkelig i forstår, hvorfor jeg handler, som jeg gør. Det er virkelig svært at sætte ord på dét, der skal siges for tiden, men før jeg siger farvel til jer, min elskede familie, må jeg få sagt det her på den rigtige måde. Jeg ved i bliver skuffede, og sorgen ikke kan gemmes væk og lagt til side, men i ved altid, at jeg er der hos jer, uanset hvad der sker. Jeg vil blive i jeres tanker. Det startede alt sammen langt tilbage, dengang vi var børn. Jeg ved, det især må have været hårdt for dig, [NAVN B]. Det må have været svært for dig at blive anset som den søn, der ikke blev værdsat for den gode person, du egentlig er. Jeg kan huske vores første konkurrence, det var sammen med [NAVN A]. Koppen med Asterix-klistermærket. Det var gode tider! Ikke engang på dét tidspunkt vidste mor og far om det. Dengang var det bare for sjov. Ingen jalousi imellem os eller indebrændte tanker. Bare to brødre og en søster, der havde et godt fællesskab og tilbragte tiden med hinanden. Dog blev konkurrencen mellem os blev endnu mere vanskelig og striden voksede. Vi glemte, hvad der betød noget for os. Mor, far, lillesøster og glem ikke den kærlighed mellem os, som altid var der, men aldrig blev udnyttet. Selvom jeg var den søn, som ”aldrig” begik fejltagelser, ”aldrig” skuffede nogen, gjorde det som folk forventede af mig, følte jeg et stort pres. Det gik ikke udover andre end mig selv. Jeg prøvede altid at forbedre mig på grund dig. Nok var der ingen, der sagde højlydt og tydeligt, hvor god en bror, du var, fordi alle allerede vidste det. Du tog førersædet og det var tydeligt i starten, men så jeg kom dig i forkøbet og prøvede at tage over din plads. Det var ikke sådan, det skulle udvikle sig, men det var, det blev til. Det var og er min skyld, jeg er kun utilfreds mig selv og ingen anden. Jeg startede det hele! Bror, jeg elsker dig virkelig! Jeg håber at striden, og de dramatiske konkurrencetanker er færdige mellem os, at du indser, at vi er lige værdige. Jeg er ked af det med Monika, det var ikke meningen! Jeg fik bare talt ud med hende omkring alle de svære oplevelser, jeg har haft i mit liv. Det var noget, jeg virkelig skulle kæmpe for. Det sværeste var at opnå min status! Udefra virkede jeg perfekt, men det er jeg ikke. Man kan ikke have et perfekt liv, medmindre man acceptere dig selv, som man er. Men hvem har i det hele taget et perfekt liv? Desuden, så behøver man ikke at være perfekt. Det gælder også dig, du helt okay, som du er, brormand. Den dag jeg talte med Monika, fik jeg den trøst, jeg ledte efter. Det gav hun mig, men det betød ingenting. Der var ikke noget alvorligt imellem os, det ved hun selv. Hun var den eneste, jeg kunne tale med fortiden, da jeg havde en dårlig periode i mit liv. Det eneste Carlos kunne hjælpe med var mit humør. Jeg fik nogle beroligende rusmidler, der kunne sænke mine frustrationer. Han var nu en fin fyr, men jeg ville ikke komme for langt ind i hans zone! Han tilhørte pushere, det gjorde ikke. Det var heller ikke meningen med Adam, det var bare fordi, jeg kunne tage det hele mere, og Adam var allerede forståligt omkring det, der skete med mig. Han truede med at sige det til jer, men det er bedre i læser det. Jeg ville ikke have noget at gøre med Stine, fordi jeg ikke de bedste øjeblikke i mit liv. Den kamp, jeg kæmpede, skulle hun ikke være en del af. Jeg var bare overhovedet ikke mig selv. Jeg fortjente hende ikke, men det kunne ikke forstå, da jeg talte med hende over telefonen. Jeg ville fortælle hende, det var slut, og det gjorde jeg, men det føltes af en eller anden grund helt forkert! Jeg er sikker på, at i begge vil undre jer over, hvorfor jeg med vilje vil gøre ende på mit liv, men ting har det bedre uden at blive sagt og forblive et mysterium. Jeg ved i tænker, at det kan være rusmidlerne, men det er min behandling ikke min grund. Jeg ønsker jer begge et vidunderligt liv og undskylder igen for alt sorg, jeg har bragt jer! Lavet af Luuk