Før 1864 bestod det danske monarki af fire hoveddele: selve kongeriget Danmark, hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Ved fredsslutningen efter Treårskrigen, var Danmark blevet tvunget til at fortsætte Helstaten som hidtil. Ethvert forsøg på at knytte Slesvig nærmere til kongeriget ville blive betragtet som et brud på freden, af Det Tyske Forbund og Preussen. Efter næsten 14 års udsigtsløse forsøg på at finde løsninger besluttede den danske regering i 1863 at hugge den gordiske knude over. Regeringen var godt klar over, at fremlæggelsen af et fælles forfatningsforslag i november 1863 var et yderst farlig fredsbrud for kongeriget og Slesvig, som kunne betyde krig med tyskerne. Det Tyske Forbund var dybt splittet og ud fra optimistiske vurderinger af, at England og Sverige ville støtte Danmark diplomatisk og militært. Sådan kom det dog ikke til at gå, for England og Sverige bakkede ud.
På vej til krig
Det tyske Forbund besluttede den 7. december 1863 som reaktion på den danske novemberforfatning, der var i strid med aftaler indgået i London i 1851-52, at foretage en eksekution. Juleaften 1863 gik 12.000 sachsiske og hannoveranske soldater ind i Lauenborg og Holsten. De danske tropper der var stationeret i de to hertugdømmer trak sig uden modspil tilbage til Slesvig. Østrig og Preussen krævede den 16. januar 1864 novemberforfatningen trukket tilbage inden for to dage hvilket var umuligt. Derfor rykkede østrigske og preussiske tropper ind i Lauenborg og Holsten. Den 1. februar 1864 fortsatte disse tropper ind i Slesvig. Dette var ikke længere en forbundsdagsbeslutning, og nu var der tale om krig mellem det danske monarki og de allierede Preussen og Østrig
Det er gratis at oprette en konto