Den Russiske revolution i 1917 er en betegnelse for de begivenheder, som ledte til afviklingen af det zaristiske styre i Rusland, og senere til afsættelsen af den provisoriske regering. Disse begivenheder dannede grundlaget for Sovjetunionens oprettelse. Revolutionen bestod af to selvstændige revolutioner: Februarrevolutionen, der endte med, at zar Nikolaj 2. af Rusland måtte abdicere; Oktoberrevolutionen, som endte med afsættelsen af den siddende regering, og førte til Sovjetunionens oprettelse. Den russiske revolution var en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Revolutionen betød ikke kun oprettelsen af Sovjetunionen, og de deraf afledte begivenheder, men blev også startskuddet til en rækker kommunistiske revolutioner og revolutionsforsøg verden over.
Baggrund
Paradoksalt nok var det den omfattende industrialisering, og den afledte vækst i antallet af arbejdere, og en forbedring af deres forhold, der dannede grundlag for revolutionen. Den russiske regering havde i årtierne op til arbejderrevolutionen iværksat en omfattende industrialiseringskampagne. Alene mellem 1900 og 1913 øgedes industriproduktionen pr. indbygger med næsten 50%. En arbejderrevolution i Rusland ville næppe have været mulig uden en sådan forudgående vækst i industrien og i antallet af arbejdere.
Baggrunden for den russiske industrialisering var da heller ikke, at ønske om at forbedre forholdene for arbejderne, men overvejende en konsekvens af det militære og teknologiske pres fra Vesten. Behovet for at opretholde et stærkt forsvar på et primitivt økonomisk grundlag havde givet statsmagten en særlig styrke i Rusland, som den bevarede helt op til Sovjetunionens sammenbrud. For at kunne gennemføre stadige militære moderniseringer, måtte den pålægge befolkningen overdrevne byrder, og dette virkede bremsende for den naturlige økonomiske udvikling i landet og hindrede opkomsten af et handels- og industriborgerskab i vestlig forstand. Den russiske samfundsstruktur mindede på mange måde om den som andre europæiske lande havde forladt ved udgangen af middelalderen. Ruslands økonomi var baseret på landbrug, men man benyttede middelalderlige dyrkningsmetoder, som man i vesten for længst var gået bort fra. Samtidig betød det kolde russiske klima, at vækstsæsonen kun varede 4-6 måneder (mod 8-9 i vestlige lande). Disse faktorer gjorde, at Rusland havde svært ved at brødføde sin befolkning.
Det er gratis at oprette en konto