Novellen har en simpel lineær komposition. Den bliver fortalt i den rækkefølge historien sker. Der er ikke nogle flashbacks eller andet.? Den har et finalt kompositionsforløb, da der ikke sker nogen udvikling med personerne i novellen, men den ender med at Karen dør.
Man bruger skuret som ramme.
Hvordan er synsvinklen?
3. persons fortæller, han har med syn (ved alt om dem, kender deres følelser, etc.)
Forestil dig, hvad politibetjenten tænker, da han går hjem efter sit møde med Karen.
Skriv det som en indre monolog.
‘Åhh nej, hvad er det jeg laver? Hvad vil chefen ikke sige? Hun må jo ikke være der. Men hun er jo så ung og kold. Stakkels barn. Hvis der er nogle der finder ud af det her, så er jeg færdig i politi branchen. Det er ikke det smarteste jeg har gang i.’
Kan jeg nænne at smide hende ud? En sådan forsvarsløs ung pige, med et lille spædbarn i sin favn forladt på gaden i denne kolde tid. Det burde ikke være et svært valg. Jeg burde selvfølgelig vælge den mest menneskelige beslutning, selvfølgelig at lade hende blive, men turde jeg at risikere mit job? Hvad med min familie. Så har vi lige så meget som den stakkels unge pige har. Intet.
Det er gratis at oprette en konto