Snifning er at indtage kemiske dampe fra giftige stoffer, for at opnå en hurtig rus. Flere tusinde husholdningsprodukter kan misbruges til snifning. Påvirkningen på din krop er forskellig, alt efter hvad du sniffer, men de fleste stoffer virker på samme måde som bedøvelsesmidler, ved at det nedsætter kroppens funktioner.
Hvad sniffer man fx?
Blandt de mange tusinde ting man kan sniffe, er de mest normale skocreme, lim, toluen, benzin, sprit, lakfortynder eller andre opløsningsmidler som fx lattergas, friskluft-spray, træsprit og deo.
Hvordan foregår det?
Misbrugere sniffer dampene direkte fra åbne dåser, eller fra klude der er fyldt med kemikalier, hvilket også kan kaldes huffing. Andre sprøjter gasene direkte ind i næsen, eller hæller blot lidt på deres tøj, fx ved ærmerne eller ved skjortekraven, og sniffer dem ind i mellem. Ved at putte stoffet i en papirs- eller plastikpose og sniffe det derfra, kaldes snifningen for ”bagging”. Indtager man de kemiske dampe på den måde i et lukket rum, kan man let blive kvalt.
Hvordan påvirker det kroppen?
Den rus man får af at sniffe, minder om den rus, man får af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlet. Nogle bliver aggressive, ligesom man også kan opleve angst. Sniffer man store doser, kan man få hallucinationer, hvor man ser og oplever ting, som ikke er der. Rusen var 30-45 minutter, og det er ikke udsædvanligt, at folk, der sniffer, gør det flere gange i træk. Når rusen er aftaget bliver man træt og sløv, får hovedpine og måske kvalme og opkastning. Det er også almindeligt, at man sover uroligt og får mareridt.
Det er gratis at oprette en konto