Liberalisme: ideologi og politik

Ideologi og politikLiberalismen står inde for hvert et individ og samfunds frihed. Ligesom ordet ’liberalisme’ selv betyder fri. Ethvert individ skal kunne stå selvstændigt, uafhængigt og i en vis grad også egoistisk. I den forstand at alle skal klare sig selv, altså være sin egen lykkesmed, og selv opnå prioriterede ønsker og nødvendigheder. Individerne får så at sige, fri leg. Dette selvejerskab, får liberalismen til at være det komplet modsatte af nationalsocialismen, konservatismen og socialismen. Borgerne sikres flere rettigheder, som følge af selvejerskabet, såsom ejendomsretten, pressefrihed og en tilstedeværelse uden statslig indgriben på økonomien og så videre.Forholdet mellem flere stater ser liberalismen bevarelsen af fred som det endelige og væsentlige mål. Gennem tiderne har de prøvet forskellige faktorer til ad.Frihandel er et krav, som begrundes at samhandel falder i god jord hos alle og dermed sikre øget interesse i flertallet. Fælles interesser og værdier kan derfor godt betale sig, så samfundet kan spares for at konflikter og monopoler ikke finder sted.Ifølge liberalismen skal markedet være frit og uberørt af staten. Prisen på alle varer skal fastsættes efter udbud og efterspørgsmål. Der menes ikke at staten skal blande sig her. Liberalismen har stor tillid til markedet og lader det passe sig selv. Civilsamfundet er lige som markedet, overladt til sig selv. Både markedet og civilsamfundet er overladt privat initiativ for at holde hånden over en del af befolkningen. Ideologien lægger stor vægt på civilsamfundets markedsøkonomi. Statens omfordeling er lille og har en residual karakter, der sørger for de kun er nødt til at gribe ind, når markedet og civilsamfundet fejler. Offentlige ydelser giver god plads til civilsamfundet. Staten afhænger af en regulativ aflastning, gennem frivillighed og filantropi. Eksempler på dette kan være velgørenhed, altså næstekærlighed. Velfærdsmodelens markedskræfter kan blive stærkt påvirket af et hvert forsøg på statslig indgriben og bringe markedskræfterne i ubalance. USA er i modsætning til Danmark, meget fremherskende med behovsprincippet. De frie markedskræfter er meget vigtige for liberalismen, staten skal helst være så lidt indblandet som muligt, for at stå i vejen for markedets udvikling.USA's velfærdsmodel er i høj grad individorienteret og individer må sørge for sig selv. Goder og ydelser fra staten, kan kun benyttes af de allersvageste, for at bevare deres eksistensminimum. Her kan man blandt andet nævne at ydelser som lægebesøg og barsel, koster individet selv. Hvert individ skal sørge for egen sikkerhed, mens staten tager sig af at oprette holde indre sikkerhed, i form af politi og retsvæsen ydre sikkerhed bestående af militæret.Liberalismen er en politisk ideologi, men i forskellige sammenhæng, tider og steder har den magtet. Steder som fx i USA har brugt liberalisme for venstreorienteret socialliberal fremtræden i årerne efter 1930’erne. De lå vægt på statens svage og udfordrede.Kun få årtier senere, cirka i 1970, bliver liberalismen i Europa højreorienteret og kritisk over for staten. Venstre-eller højreorienteret, så er liberalisterne altid fælles om at forsvare og beskytte retsstaten over for vilkårlig magtanvendelse.