1 / 2 sider - klik for at bladre

Analyse af 'Man binder os på mund og hånd' af Poul Henningsen

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 7
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af 'Man binder os på mund og hånd' af Poul Henningsen er en dansk-opgave fra 2015 til 8. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 2 sider (845 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 3. januar 2016.

Denne opgave indeholder en analyse af Poul Henningsens digt 'Man binder os på mund og hånd' fra 1940. Analysen dækker digtets indhold, fortællerperspektiv, rimstruktur (krydsrim og stavelsesrim) samt sproglige virkemidler som gentagelser og symbolik. Opgaven perspektiverer også digtet til besættelsestiden og sammenligner det med Otto Gelsteds digt 'De mørke fugle'.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En solid digtanalyse der dækker indhold, form og sprog. Inkluderer en relevant sammenligning og giver god indsigt i digtet og dets kontekst.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 2. verdenskrig
  • besættelsestiden
  • digtanalyse
  • frihed
  • krydsrim
  • man binder os på mund og hånd
  • modstand
  • otto gelsted
  • poul henningsen

Digtet hedder Man binder os på mund og hånd, det betyder at man ikke rigtig må sige det man vil.

Poul Henningsen har skrevet den. Men han er nok mere kendt for sinde ph lamper.

Digtet er skrevet d.31 maj 1940.

Digte defineres som en kort tekst opdelt i strofer. Den sproglige udformning er stram. Hvilket betyder at der er så få ord som mugligt. Og det er et lyrisk digt fordi den opfylder de krav som et lyrisk digt skal altså:

Lyrisk: fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse. Subjektiv oplevelse= noget man er med i.

Episk: fortæller en handling. Fx folkeviser, børnesange, lejlighedssange.

Digtets indhold:

Det drejer sig om hvordan skal opføre sig og hvad man skal gøre og om man skal tro på det man gør.

Det er opstillet meget enkelt som de fleste digte er, med nogle strofer som Der 4 af og 19 vers i vær strofe i digtet.

I første strofe der er mange frustrationer om at man må udtale sig her er et eksempel i første strofe vers 9-11: man binder os på mund og hånd med vanens tusind stramme bånd og det er besværlig at flagre fri. og til sidst i digtet er det at folk bliver lidt mere lykkelige, som om man er ved at få troen på at man kan det her. Her er der et eksempel I strofe 4 og i 9-14.: Man binder os på mund og hånd men man kan ikke binde ånd og ingen er fangne, når tanken er fri vi har en fæstning her som styrkes i sit ejet værd når bare vi kæmper for det vi ka` li`.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver