Indhold
1.0 Det periodiske system2
2.0 Oktetreglen og ædelgasser3
3.0 Atommasse og unit4
3.1 Mol4
4.0 Spændingsrækken5
5.0 Stoffers tilstandsformer6
6.0 Energi7
6.1 Potentiel Energi7
6.2 Kinetisk Energi7
6.3 Kemisk energi8
6.4 Kerneenergi9
6.4.1 Fusion9
6.4.2 Fission9
7.0 Bindiger11
8.0 Densitet12
Det periodiske system
Engang sagde de gamle grækere at hvis man halverede et grundstof gentagende gange, ville det på et tidpunkt nå til så lille en størrelse, at det ikke kunne halveres mere. Denne lille del af et stof kaldes et atom.
Et atom består af en positivt ladet kerne bestående af protoner (positive) og neutroner (neutrale) og af nogle negativt ladede partikler, kaldet elektroner, der cirkulerer omkring kernen i skaller. Det periodiske system er et skema over alle grundstoffernes atomer, med en beskrivelse af antallet af protoner, neutroner og elektroner. Der er 118 grundstoffer i det periodiske system. Det periodiske system er delt op i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper. Tallet på hovedgrupperne definerer hvor mange elektroner grundstofferne har i yderste skal. I undergrupperne er der elektroner i både den yderste og den næst yderste skal.
I det periodiske system, står grundstofferne i rækkefølge alt efter antallet af protoner. Grundstof nummer 1 (brint) har 1 proton og derfor også 1 elektron. Elektroner kun vejer ca. 1/2000 del af hvad kernepartiklerne (protoner og neutroner) vejer, og det er derfor neutronerne er vigtige, selvom de ikke har nogen ladning. Antallet af neutroner påvirker nemlig atomets vægt, og derfor kan grundstof nummer 6 (carbon) veje mere end grundstof nummer 7 (nitrogen), hvis antallet af neutroner er højere. Hvis antallet af neutroner kan variere, kaldes det en isotop. 2
Det er gratis at oprette en konto