Det periodiske system indeholder alle 105 grundstoffer, som har hver sit nummer. Sætter man grundstofferne i nummerorden i en lang række, vil man finde nogen grundstoffer med samme kemiske egenskaber.
I det periodiske system er der 8 hovedgrupper, de skal læses lodret. I hovedgruppe I er alle grundstofferne metaller bortset fra hydrogen. I hovedgruppe VIII er alle grundstofferne gasarter. I en hovedgruppe ændrer grundstoffernes kemiske egenskaber sig ikke. Den sidste hovedgruppe (hovedgruppe VIII) kaldes de inaktive gasarter eller ædelgasser, fordi de ikke reagerer med andre stoffer.
Der er 7 perioder i systemet, de skal læses vandret. Altså når man læser vandret fra hovedgruppe I til hovedgruppe VIII har man en periode. I en periode ændrer grundstoffernes kemiske egenskaber sig gradvist.
I systemet er der nogle trappetrin som deler det i to grupper. Gruppen på højre side af trappen er ikke-metaller og gruppen på venstre er metaller. I gruppen med ikke-metaller er grundstofferne enten faste eller gasarter undtagen brom, som er flydende.
I det periodiske system har alle grundstofferne numre, fx har helium nummer 2 og magnesium nummer 12. Nummeret er ikke tilfældigt. Magnesium indeholder 12 protoner så Magnesium-atomet har 12 elektroner. Helium indeholder 2 protoner så helium-atomet har 2 elektroner. Disse elektroner er placeret i nogle såkaldte elektronskaller. Der er 7 skaller, en K-, L-, M-, N-, O-, P- og Q-skal. I K-skallen kan der højst være 2 elektroner i og der kan højst være 32 elektroner i N-skallen. En skal behøver ikke være fyldt op med elektroner før der kommer elektroner i den næste, dog er K- og L-skallen altid fyldt op før man begynder på M-skallen.
Det er gratis at oprette en konto