1 / 20 sider - klik for at bladre

Retsforbeholdet: analyse af folkeafstemningen 3. december

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 20 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Retsforbeholdet: analyse af folkeafstemningen 3. december er en samfundsfag-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 20 sider (3.146 ord, ca. 14 min. læsning) og blev publiceret 16. januar 2016.

Denne opgave analyserer den danske folkeafstemning om retsforbeholdet den 3. december 2015. Den undersøger argumenterne for et ja og et nej, analyserer valgresultatet og vurderer afstemningens indflydelse på Danmarks fremtidige placering i EU-samarbejdet. Opgaven diskuterer også Maastricht-traktaten og partiernes holdninger.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af retsforbeholdet, folkeafstemningen og Danmarks placering i EU. Opgaven er velstruktureret og indeholder relevante argumenter og kilder.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • danmarks eu-medlemskab
  • dansk politik
  • eu
  • europol
  • folkeafstemning
  • maastricht-traktaten
  • partiernes holdninger
  • retsforbehold
  • valganalyse

Foretag en analyse af argumenterne for henholdsvis et ja og et nej til ophævelse af retsforbeholdet6

Foretag en grundig analyse af valgresultatet10

Vurder i hvor høj grad afstemningsresultatet vil påvirke Danmarks fremtidige placering i for hold til EU-samarbejdet13

Konklusion14

Kilder14

Indledning

EU er et stort diskuteret emne i Danmark og i resten af Europa. Mange danskere ønsker at Danmark forlader EU helt, mens nogen synes de bare har for meget magt. Men specielt efter indvandringen af immigranter fra Syrien, tvivler mange på EU og de ikke tror de kan løse det på nogen måde. Vi ville kigge nærmere og gå i dybden med hvad der skete D. 3 december og dagene op til det. Om hvorfor at vælgerne i Danmark, stemte nej til retsforbeholdet, og i fremtiden om det ville få indflydelse på Danmarks medlemskab i EU. I analysen vil vi kigge på hvad partierne ville havde deres vælgere skulle stemme på. Eller om de danske vælgere vidste nok om hvad retsforbeholdet gik ud på.

Maastricht-traktaten

I 1991 stemte medlemslandene om denne traktat som også bliver kaldt for (Traktaten om Den Europæiske Union), som skulle gøre EF til EU. For at gøre EF til en union (Den Europæiske union) Traktaten gav EU en større kompetence, og flere politiske områder. EU skulle havde en fælles valuta (ØMU) som er euroen. Formålet var med ØMU’en at EU, skulle kunne handle lettere med andre Europæiske lande, og en styrkede mønt i forhold til den gang Japan og USA. EU fik mere magt til at tage beslutninger, der skal gælde i de enkelte medlemslande. De gik over til flertalsafgørelser, når der skulle stemmes, hvor at bare mindst en person mere end halvdelen i forsamlingen stemmer for. Parlamentet fik mere magt, så de kunne direkte forhindre et forslag i at blive vedtaget.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver