Et nyt kapitel i mit liv skulle starte i dag. Den dag jeg havde set frem til i lang tid. Jeg skulle nemlig starte på Slagelse Gymnasium. 3 hårde og sjove år i møde, hvor jeg helt sikkert ville danne nogle nye venskaber, og desuden få masser af ny viden med på vejen. Jeg havde valgt idrætslinjen med Samfundsfag på A niveau idræt på B og matematik på B. Det var nogle fag, som jeg havde en stor interesse for, samt nogle fag jeg skulle bruge fremadrettet i mit liv.
Det var onsdag den 12/8-15 og dørene var åbnet til Slagelse Gymnasium. Jeg havde en stor forventning til gymnasiet, da jeg havde hørt meget godt om det på forhånd. Jeg var meget nervøs for hvordan klassen ville tage imod mig, men i længden var jeg nok mest spændt. Der var tusind følelser der gik i gennem min krop, det var ikke ligesom folkeskolen, nu var det noget man selv havde valgt. De 3 år er noget af det vigtigste i hele de liv. Hvis man gør det godt i de tre år så ville man få det meget nemmere fremadrettet i livet.
Vi startede ud med, at Iver fortalte lidt om Slagelse Gymnasium, hvorefter vi skulle ud i vores klasser. Jeg havde glædet mig meget til at danne nogle nye bånd med folk fra min nye klasse, og få de fedeste 3 år med dem. Mit første indtryk af dem var rigtigt godt. Vi havde det sjovt sammen og grinte rigtigt meget. Jeg kunne selvfølgelig godt mærke, at der var nogle grupper, der havde kendt hinanden inden gymnasiet, hvilket gjorde det lidt sværere at falde i snak med dem. Måske skulle der blot gå lidt tid, før man kunne blive en del af den gruppe. En anden ting jeg havde glædet mig meget til var at se mine nye lærere. Var det nogen man ville få et godt indtryk af, eller ville man bare tænke: ”Det her klarer jeg ikke i 3 år.” Tankerne fløj igennem mit hoved. Lærerne var noget af det vigtigste. Hvis man ikke fik en god lærer, kunne det være, at man ikke havde den samme motivation for at lære.
Det er gratis at oprette en konto