Danskhed er for mig, som det er for mange andre, et vidt begreb. Der er mange holdninger omkring danskhed, og det er et emne, der skaber stor debat. Når jeg hører ordet danskhed, er det første jeg tænker på store blæsende marker, vindmøller og flæskesteg med persillesovs. Men det er selvfølgelig kun et overfladisk billede af nutidens Danmark. Derefter tænker jeg på Danmark som et multikulturelt land med stor frihed og mangfoldighed. Jeg tror, at mange vil beskrive danskhed som den kultur, de selv lever i. Selvom jeg tænker på flæskesteg, hvis nogen nævner danskhed, er det ikke noget, som fylder særlig meget i mit liv. For mig er f.eks. de danske kyster, noget jeg i mit liv forbinder med Danmark, siden min familie har et sommerhus ved kysten, og jeg ikke har oplevet den form for natur andre steder i verden. Derfor er det noget, som jeg synes er specielt dansk, og på samme måde tror jeg, de fleste andre mennesker i Danmark konkluderer, hvad der er dansk for dem.
Noget andet jeg ser som specielt dansk, ikke mindst i mit eget liv, er den danske vinder og taber mentalitet og ydmyghed som vi har meget af i Danmark. I de mange år af mit liv, hvor jeg har haft historieundervisning, har det altid undret mig, at hver eneste lærer gennemgår et forløb om krigen i 1864. Krigen der endte i et stort dansk nederlag og vores afgivelse af Holsten, Lauenborg og Slesvig. Man skulle næsten tro, at de krige der blev lagt mest fokus på, når vi gennemgik den danske historie, var de krige, hvor vi endte som sejrherrer. Men det er sjældent tilfældet med Danmark. Det synes jeg fortæller noget om det land vi lever i.
Det er gratis at oprette en konto