Triplealliance blev kaldt under krigen for Centralmagterne, som blev udvidet med Osmannerriget som allieret i 1914 og Bulgarien i 1915. Disse lande ønskede at vinde landomra?der fra naboerne ved at gå med i krigen. Pa? Ententemagternes side deltog fra krigens start Serbien, Belgien og, kort inde i august, Japan som de allierede. Italien gik med i maj 1915, Rumænien august 1916, USA april 1917, Grækenland juni 1917, Kina august 1917 samt flere andre stater. Portugal blev allieret med Ententemagterne i marts 1916, efter at Tyskland havde erklæret landet krig. Grunden var, at portugiserne havde udleveret tyske skibe til englænderne.
Bevægelse i krigen kom der først i foråret 1918, da det lykkedes tyskerne at gennembryde fjendens linjer. Men offensiven belastede de tyske resurser til det yderste. Det var en stærkt svækket tysk hær, der i juli 1918 måtte opgive offensiven og fra august se sig trængt tilbage af sine modstandere. I slutningen af september erkendte den tyske hærledelse, at en våbenhvile var en nødvendighed. En våbenstilstandsaftale, der reelt gjorde det umuligt for Tyskland at videreføre krigen, blev indgået i en jernbanevogn i Compiègne 10.11.1918 med virkning fra 11/11 kl. 11.
De konkrete fredsbetingelser blev aftalt i den såkaldte Versailles-traktat af 28. juni 1919 under Tysklands højlyde protester. De skulle blandt andet afstå områderne Alsace-Lorraine til Frankrig, Eupen og Malmédy til Belgien samt Posen, Vestpreussen og den såkaldte polske korridor til Polen. Traktaten forbød desuden værnepligt, angrebsvåben, større flådefartøjer, ubåde og flyvevåben til Tyskland. Hæren måtte højst bestå af 100.000 mand.
Det er gratis at oprette en konto