Versailles–traktatenJeg har valgt at skrive om Versailles–traktaten, fordi jeg mener at De allierede, uden kendskab til de følgende konsekvenser, stillede for hårde betingelser til den tabende part (centralmagten) og derved skabte en af de væsentligste årsager til starten af 2. verdenskrig. Jeg synes det er et spændende emne, da det er et emne man kan have en holdning til, for man kan ikke sige: dette er årsagen til at der kom, men måske var det her en af årsagerne til at der kom krig. Jeg vil starte med at fortælle hvad jeg selv vil definere som ondskab: Jeg synes ondskab kan være mange ting. Ondskab kan både være direkte og indirekte. Direkte ondskab kunne f.eks. være terrorangrebet på World Trade Center. Indirekte ondskab kunne f.eks. være Versailles–traktaten. Når jeg siger ”direkte ondskab”, er det fordi jeg synes følgerne af de gerninger, eksempelvis terrorangrebet på World Trade Center giver, kan mærkes med det samme. Menneskerne der lider under angrebet bliver ramt med det samme. Med ”indirekte ondskab” mener jeg en gerning hvor man først kan mærke følgerne efter et stykke tid. F.eks. kan man efter min mening kalde Versailles–traktaten indirekte ondskab, fordi det var en af årsagerne til 2. verdenskrig. Selvom De allierede måske ikke havde til hensigt at straffe Tyskland så hårdt at det kunne føre til krig, gjorde de det alligevel på grund af hævngerrighed.Tysklands situation under og efter 1. verdenskrig:Da 1. verdenskrig sluttede, havde Tyskland det økonomisk dårligt. Under krigen var hungersnøden allerede vokset til et ekstremt niveau, og den daglige madration var nede på et gennemsnit på 1000 kcal (voksen mand indtager 2500 kcal). Børnedødeligheden steg med 50 % i forhold til 5 år tidligere og samtidig tog den spanske syge sit indtog i Tyskland. Den 11. november kl. 5 om morgenen underskrev de allierede og centralmagten en våbenhvile, med et løfte fra Tyskland om en snarlig fredsforhandling. Krigen sluttede officielt d. 11/11, klokken 11:00, 1918. Våbenhvilen blev underskrevet i en meget famøs togvogn. Efter våbenhvilen forringedes fødevaresituationen fortsat i Tyskland, bl.a. fordi sejrsherrerne blev ved med at blokere de nordtyske havne, så ingen fødevarer kunne hentes udefra. Dette gjorde de for at bryde Tyskland yderligere ned før fredsforhandlingerne.Fredsforhandlingerne i Versailles:Efter underskrivningen af våbenhvilen åbnedes fredsforhandlingerne i Versailles i Paris den 18. januar 1919. De 27 sejrende nationer deltog i forhandlingerne selvom det kun var Storbritannien, Frankrig og USA der i realiteten forhandlede. Tyskland selv deltog ikke i starten af forhandlingerne, men blev senere inviteret, dog ikke fordi de havde noget at sige under selve forhandlingerne, men snarere fordi de skulle underskrive den færdige traktat. Frankrig og Storbritannien gik ind til forhandlingerne med en ”øje for øje” og ”tand for tand” indstilling. De ville opveje deres materielle tab og deres tab af menneskeliv i penge, som Tyskland skulle betale til dem. En hævnindstilling, som kan sammenlignes med den hverdag vi lever i i dag. Hvis en i skolen hælder vand ud over mit bord, hælder jeg også vand ud over hans bord. Hvis de gemmer mine lektier, gemmer jeg også deres lektier. Altså, en meget naturlig reaktion, som selvfølgelig er så meget større, da det her drejer sig om tab af menneskeliv. USA gik ind til fredsforhandlingerne med en anden ide, om en noget mere retfærdig fredsforhandling, som var udarbejdet fra før USA selv, (i 1917) indtrådte i krigen. De ønskede at lave et værn der skulle sikre mod kommunismen, altså de ønskede at Tyskland fik en stærk demokratisk regering. USA fremlagde et program bestående af 14 punkter, hvoraf de vigtigste omhandlede åbent diplomati, fri søfart, lige handelsvilkår og nedrustning af det tyske militær. Mange af disse punkter stred imod ønskerne fra de andre nationer og det tog derfor lang tid at færdiggøre forhandlingerne. USA var nød til at opgive mange af deres punkter for at få deres vigtigste, oprettelsen af Folkeforbundet igennem. Efter lang tids forhandling blev fredsvilkårene fastsat som Frankrig og Storbritannien ønskede det, samtidig med at man oprettede Folkeforbundet. USA tilsluttede sig aldrig traktaten da de mente at den var for hård. Versailles-traktaten blev underskrevet den 28. juni 1919, hvilket var 5-årsdagen for starten af det hele (skuddet der myrdede tronfølgeren i Sarajevo).Versailles-traktaten:Traktaten gik i korte træk ud på at Tyskland skulle skrive under på at det var dem, og kun dem, der var skyld i krigen. Det betød at det var dem der skulle betale for hjælp til krigsenker, forældreløse og invalide i alle krigsramte lande. Tyskland blev pålagt en kæmpe krigsskadeerstatning der blev anslået til at være omkring 138 milliarder guldmark. Dette beløb var dog rent fiktivt da erstatningen var 6 % af det årlige BNP i Tyskland. En idé om den forventede størrelse af erstatningerne får man ved, at Belgiens andel af erstatningen umiddelbart ville blive større end landets eget BNP. Tyskland skulle også skære kraftigt ned på deres militær. Traktaten forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig værnepligt og højst have en hær på 100.000 mand. Tyskland måtte hverken have kampvogne, fly eller ubåde. Hvis de stadig havde nogle af disse krigsmaskiner, skulle de destrueres.Tyskland måtte også afgive kolossale landområder. Deres kolonier skulle de afgive samtidig med at de mistede 13,5 % af deres land. Områderne blev fordelt til de nærliggende lande. De mistede, som følge af dette, 7 millioner indbyggere. Mange af disse landområder blev afgivet efter at menneskerne der boede i området havde stemt om det, men andre stedet kom menneskerne, mod deres vilje, til at tilhøre helt nye lande. F.eks. kom tre millioner tyskere til at bo i Tjekkoslovakiet, og ca. 1,5 million tyskere kom til at bo i Polen. Traktaten indeholdt i alt 440 punkter.Resultatet var, at Versailles-freden blev anset for at være hård og uretfærdig i Tyskland og USA, mens Frankrig mente, at den var for mild. Frankrig havde bl.a. ønsket, at Tyskland blev splittet op i en række mindre stater, sådan som det tidligere havde været.Vestmagterne (Frankrig og Storbritannien med flere) var ikke meget bedre stillet end Tyskland, da de også havde en stor gæld at betale til USA. I 1932 opgav vestmagterne at indkræve Tysklands gæld, mens de samtidigt ophørte med at betale deres krigsgæld til USA.Ydmygelsen af Tyskland:Da den tyske delegation ankom til Versailles-forhandlingerne 3 måneder efter starten af forhandlingerne gjorde Frankrig meget for at få Tyskland ydmyget. Ved ankomsten til Paris, efter en langsom togrejse igennem de krigshærgede områder i Nordfrankrig, hvor tyske krigsfanger var beskæftiget med oprydningsarbejdet, blev den tyske delegation indlogeret på samme hotel i nærheden af Versailles, hvor den franske delegation i 1871, havde afventet Tysklands fredsvilkår, efter den Fransk-Preussiske krig. Overrækkelsen af den færdige traktat til tyskerne fandt sted i spejlglassalen i Versaillesslottet, samme sted, hvor Tysklands kejser Wilhelm 1. blev kronet, også i 1871.Alt dette gjorde sejrsherrerne af hævn, men det kunne muligvis også være skyld i 2. verdenskrig. For når man hævner sig over nogen i forvejen nedtrykte tyskere, kan de meget nemt føle sig ydmyget. Og når man er ydmyget hvad vil man så? Vi tager eksemplet med to skolebørn igen. Den ene dreng er lige blevet ydmyget fordi en anden dreng har skubbet ham i søen. Drengen bliver sur og vil hævne sig over at den anden dreng ydmygede ham. Han søger hævn. Det samme gjorde Tyskland måske. De følte måske en trang til at hævne sig over dem, der har fået dem til at fremstå som nogen der er værre end rotter.Tyskland blev efterladt uden penge, jobs, eller udsigt til forandring af deres ringe situation. Derfor synes jeg, at det er et naturligt at støtte op om en mand, der har magten til at give nationen den tiltrængte hævn. Dette kan sammenlignes med krigen i Afghanistan der foregik fra 1979-1989. Sovjetunionen støttede regeringen, alt imens USA støttede oprørerne finansielt, da de ville forhindre en kommunistisk regering. USA støttede MAK (oprørsorganisation anført af Osama Bin Laden) og førte brutal krig mod den sovjetunionsstøttede regering. I 1989 blev et ødelagt og pengeløst Afghanistan efterladt af både Sovjetunionen og USA, og ligesom med Tysklands depression hvor de heller ingen penge havde, vælger man at føre krig. Osama Bin Laden grundlagde al-Qaida, som et led i kampen mod USA og kommunismerne, ligesom Nazityskland land, anført af Hitler, begyndte at føre krig mod det meste af verden. Derved tog Tyskland sin hævn. Al-Qaeda fører terrorisme mod USA og hævnede sig bl.a. ved terrorangrebet på World Trade Center. Ud fra denne rapport, kan konkludere at hævngerrighed aldrig fører til noget godt. Min mening om Versailles-traktaten er, at den var alt for hård, og at den ikke var gennemtænkt, om den kunne få følgende katastrofale konsekvenser.Jeg tror at traktaten var en af de væsentligste årsager til at 2. verdenskrig startede. Hvis Tyskland ikke var blevet straffet så hårdt ville de måske Jacob Adolfsen
Det er gratis at oprette en konto