Vejret

Formålet er at finde ud af, hvordan man forudsiger vejret.  

Teori: 

Vejret? er de aktuelle og skiftende forhold vi oplever dagligt. Vejret betegner de forskellige  fænomener, som fx vind, nedbør og skyer i den nedre del af atmosfæren. Denne del kaldes  troposfæren. Det er her vejret dannes. Troposfæren er tykkest ved ækvator og tyndest ved  polerne. Her findes størstedelen af atmosfærens vand, enten som vanddamp, skyer, tåge eller  som nedbør. I troposfæren findes alt slags vejr.   I troposfæren aftager temperaturen med 6,5 grader celsius for hver kilometer man stiger.  Ovenover troposfæren er der tropopausen som stopper troposfæren. Her er temperaturen  konstant uanset højden. Vejr skabes ud fra højtryk og lavtryk. For når varm og kold luft  mødes, kan der under visse betingelser opstå områder med et lavt lufttryk. Udviklingen sker,  når kold og tung luft trænger ind under den varme luft, som så bliver tvunget til vejrs. Den  varme luft indeholder vanddamp, der så bliver til skyer og regn, når den stiger og afkøles. På  denne måde dannes der nedbør.    Ved højtryk ?skaber trykket udadgående vinde, således at luften  fra højereliggende luftlag synker ned og opvarmes. Det giver  roligt og tørt vejr. Vind blæser altid væk fra højtrykkene og hen  mod lavtrykkene, på denne måde skabes vind.  ?I et område med  lavt lufttryk vil luften forsøge at udligne det lave tryk ­ der vil  med andre ord strømme luft ind i centrum af det lave tryk. De  luftmasser, som strømmer ind mod centrum, vil lige som alt  muligt andet, der bevæger sig på den roterende Jord forholde sig  til corioliskraften og vil blive afbøjet til højre. Her går det mod  uret. I et område med højt lufttryk vil luften forsøge at udligne  det høje tryk ­ der vil med andre ord strømme luft ud af centrum  af det høje tryk. De luftmasser, som strømmer ud fra centrum, vil  lige som alt muligt andet, der bevæger sig på den roterende Jord  forholde sig til corioliskraften og vil blive afbøjet til højre. Det  vil så gå med uret.   Jorden rotere rundt, men rotationshastigheden er forskellig ved ækvator og polerne. Som  eksempel kan vi bruge nogle folkedanser, som står på en linje og drejer rundt. Dem der står