Den Jødiske Hustru, scene om flugt og afsked

Den Jødiske Hustru 2,0

Kone:

Hvad laver du, rydder du op?

Mand:

Nej

Kone:

Hvorfor pakker du

Mand:

Jeg vil væk

Kone:

Hva vil det sige?

Mand:

Det har vi da snakket om. Her er ikke rart mere

Tavshed

Mand:

Skal jeg da blive?

Kone:

Hvor vil du tage hen?

Mand:

Tyskland… bare jeg kommer væk

Kone:

Jamen der kender du da ikke en sjæl

Mand:

Nej

Kone:

Hvorfor vil du ikke blive, du skal ikke rejse for min skyld

Mand:

Nej…

Kone:

Du ved godt at jeg ikke har forandret mig ikke, ikke?

Mand:

Jo

Han omfavner hende, de står tavse mellem kufferterne

Verfremdung - Mand:

Her har vi den suspekte flok. Hvis manden ikke er ægte nok. Han skiller dem ad med vold. Her hjælper ingen kære moder. Nu parres de efter noder. I religionens fold.

Kone::

Og det er ikke noget andet der gør at du vil rejse?

Mand:

Det ved du godt.

Kone:

Det er måske slet ikke så tosset, du trænger til at blive kvikket lidt op, jeg henter dig, bare to dage ude af landet og du vil føle dig som et nyt menneske.

Mand:

Det er måske en god ide

Kone:

Det her kan ikke varer ret længe, forhåbentligt vender det snart, det går over af sig selvligesom en betændelse. Det er virkelige ulykkelige omstændigheder.