Armadillo er en dokumentar fra 2010, lavet af Janus Metz. Dokumentargenrens kendetegn er, at man følger virkelige personer. Situationen og miljøet som dokumentaren filmes i, er essentiel for fascinationskraften af dokumentaren. Derfor kan man sige, at en dokumentar er en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Pga. en dokumentar handler om virkeligheden, er der typisk en uskreven fakta kontrakt med publikum. En fakta kontrakt betyder, at publikum forventer at handlingen er sand.
Denne dokumentar hører under undergenren ’’den observerende dokumentar’’. Genretrækkene for den observerende dokumentar ligger lidt i navnet, men det helt grundlæggende er at dokumentaren observerer virkeligheden. Seerens rolle er derfor som en flue på væggen, og de medvirkende snakker som om de ikke blev filmet. Instruktøren har samtidig ingen intention om at gå i dybden med handlingen.
Næranalyse fra 1:10 – 1:50:
Vi ser establishing skud fra området omkring hvor de danske soldater er udstationeret.
I baggrunden spilles der asynkron musik. Det er med til at give en speciel stemning. Den asynkrone musik er også parafraserende, da det passer til billedet og det man ser. Der er naturlig belysning.
Indstillingerne er lange, dvs. klippetempoet er lavt. Ved klipovergangen er der slags udtoning, hvor skærmen så går sort og skifter indstilling. Soldaterne ses så i næste indstilling. Her er farverne meget dæmpede og man kan se der er blevet justeret med lyset, så det ser mørkere ud. Soldaterne vises i en nær/halvnær. Det er sådan, seerne bedst kan se detaljerne i soldaternes mimik og aflæse deres følelser og tanker. Imens man ser soldaterne, kører der både asynkron musik og voice over. Musikken har en stor rolle ift. hvordan stemningen er i dokumentaren.
Det er gratis at oprette en konto