Forfatter: Yahya Hassan. Yahya Hassan er debuteret som forfatter med digtsamlingen Yahya Hassan, der også handler om ham selv, hans opvækst, det han har gjort, og det han har oplevet.
Udgivelses år: 2013.
Digtet handler om en af de oplevelser, hvor Yahya Hassan fik voldsomme tæsk af sin far. Han husker hvordan han blev tævet med trælameller på sit værelse, mens han kunne høre sine søskende skrige fra deres. Man kan snakke om fakta og fiktion, eftersom det er noget han blot husker. Dobbeltkontrakten ligger nemlig mellem hvad han husker og hvad der egentlig oprindeligt skete dengang. Det er et episk digt, han fortæller kun om det dårlige i renterne fra hovedstolen. Han fortæller om det trælse og ubehagelige han gennemgår i teksten. Jeg’et vil gerne fremstå som undertrykt, som den svage mellem ham og hans far. Digtet er skrevet i performativ biografisme. Han går selv ud og performer, hvad der er sket. Han ser tilbage hvad der sker på en typisk hverdag i sit hjem. I hans hjem som barn med urimelige tæsk. Digtet er noget realistisk, som handler om familiens sociale omgivelser. Digtet Yahya Hassan har skrevet er hvor han søger tilbage i barndommens tid, hvor han fortæller om sine ubehagelige oplevelser. Det er sammenhængen mellem forfatter og tekst. Motivet i digtet er, svigt, gråd, vold. F.eks. ”MINE SØSKENDES SKRIG FRA VÆRELSET VED SIDEN AF OVERDØVEDE MIT” (linje 6-7). Hans søskende får tæsk, mens han selv venter på det bliver hans tur. Digtet er skrevet i tegnsætninger altså uden kommaer og med versaler, det gør at man føler det går virkelig stærkt, og føles negativt. Det skaber forskellige former for bevægelse og stemning. Han benytter slagprægende ord, men også et hverdagssprog der giver en forståelse for, at han egentligt har hjernen med sig. Han benytter metafor ”SAMLEDE NYE KRÆFTER”(linje 16) er en af de metaforer hvor han beskriver noget hans far gør. Hans primære socialisering i digtet, består af regler og opdragelse, det er med tæsk og svigt.
Det er gratis at oprette en konto