Lars Ravns kunst handler ofte om menneskets forhold til andre mennesker og naturen. Kærlighed er et hyppigt motiv. I Familiebillede er temaet kærlighedens besværligheder. Lars er født i år 1959. Lars Ravn har modtaget flere arbejdslegater og præmieringer fra Statens Kunstfond (1986,1996-99, 2003-04, 2007) foruden en række andre priser og legater som Sadolins Farvepris (1990), Kai Nielsens Mindelegat (1995), Ebba Celinders Legat (2000) og Henry Heerups legat (2005). Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Moderna Museet, Stockholm, ARoS, Silkeborg Kunstmuseum samt på flere provinsmuseer, og han har bl.a. lavet udsmykninger til Danfoss, Rigshospitalet og Carlsberg. Lars Ravn er medlem af Kunstnersamfundet, Akademiet og Akademirådet samt af Corner (2000).
Når Lars maler et maleri, vil han gerne have alle sanserne til at ”mærke” billedet. Han bruger mange farver i forskellige nuancer og et råt formsprog. Han har også arbejdet med glas, keramik, grafik, skulpturer, installationer og udsmykninger. De håndværksmæssige eksperimenter er ofte blevet til i samarbejder med andre kunstnere og kunsthåndværkere, ligesom forfattere, filosoffer samt børn og unge inviteres til at deltage i hans kunstneriske projekter.
Hvad ser jeg på billedet? (Uden følelser)
På billedet ser vi en mand og en dame der sidder i en sofa og ser ret fanget ud. De ligner nogen, som ikke rigtig kan komme videre og egentlig bare sidder og tænker over livet. Det ser måske også lidt stille og akavet ud. Der er en masse vand på gulvet og forskellige former for firkanter midt i billedet.
Det er gratis at oprette en konto