Der er to hovedgenrer inden for eventyr, og det er folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret er fortællinger, som går fra mund til mund igennem mange år, indtil det endelig bliver skrevet ned. Et folkeeventyr ændrer sig en lille smule for hver gang det er blevet fortalt; derfor kan man også finde mange forskellige nedskrevne versioner af hvert enkelt eventyr. Folkeeventyr er derfor også meget enkle så der ikke er så meget man skal huske på. Kunsteventyr er, modsat folkeeventyr, historier som er opstået i forfatterens egen fantasi, ofte mere eller mindre inspireret af folkeeventyrene eller forfatterens eget liv. Nogle af de mest kendte forfattere af kunsteventyr er H.C. Andersen og J.K. Rowling.
Folkeeventyrets funktion
Folkeeventyr findes over hele verden. Fx har Grønland, Afrika, Tyskland, Norge og Danmark hver sine folkeeventyr. De er præget af landets sprog, historie og kultur. Man kan bruge folkeeventyret til oplæsning for børn. Man kan også bruge moralen i eventyret, da det tit spejler sig i virkeligheden. Vi kan spejle os i eventyret og prøve at finde en identitet og udvikling. Derfor er det godt at læse eventyr, da du og jeg kan blive klogere på os selv og livet.
Esben Askepuster er et folkeeventyr
Den tekst, som jeg vil omtale, er Esben Askepuster. Det er et eksempel af et folkeeventyr, da dette ikke har en forfatter. Den er derimod blevet fortalt og er måske ændret fra person til person. Eventyret om Esben Askepuster handler om tre brødre, som ønsker prinsessens hjerte. De to storebrødre, Per og Povl får heste at ride på af deres far, hvor Esben klarer sig til fods. På turen hen til slottet, finder Esben 5 genstande, putter dem i lommen og kommer til slottet. Først bliver den ene bror afvist og hængt af prinsessen og det samme sker for den anden broder. Da Esben Askepuster træder ind af døren til prinsessens sal, opfører han sig meget anderledes og bruger sin charme via genstandene til at lukke munden på prinsessen og vinde kongens tiltro til at få prinsessen.
Det er gratis at oprette en konto