Formål Formålet med forsøget er, at finde strålingsintensiteten i en behandlende afstand fra en arbejdslampe, og sammenligne den med solarkonstanten.
TeoriStrålingsintensiteten er strålingsenergi pr sekund pr areal. Ved at finde resultatet kan man bruge denne enhed I= _E_ A*?t
E er den mængde af energi, som arealet A får i tiden ?t. Man kan måle ”I” ved at bruge enheden: W/m² (Watt pr. kvadratmeter). Udenfor jordens atmosfære er stråling intensiteten 1373 W/m². Denne værdi kaldes ”solarkonstanten”, og navngives S0.
Al stråling vil ”suge” til sig, og temperaturen vil stige, da bakken er sort. Det vil resultere, at E svarer til den ”termiske energi” af det vand, som er lig med mvand*cvand*?T, hvor massen af vandet er mvand, vandets varmefylde Cvand er lig med 4186 __J__ , og vandets temperaturstigning er ”?T”. kg*?C
”I” kan opskrives sådan: I=mvand*cvand*?T I=mvand*cvand * ?T (hældningskoefficienten) A*?t A ?t
?T: er både hældningskoefficienten og temperaturstigning pr. sekund. ?t
Materialer og kemikalierarbejdslampe, cirkulær sort plastbakke, LabPro med termoføler, Logger Pro, magnetomrører, køkkenvægt, et målebånd og vand.
FremgangsmådePå vægten stilles den sorte plastbakke med en tyk flamingoklods på, så man kan se tallene på vægten, og derefter nulstiller man den. Senere hældes ca. 1,8 kg koldt vandt fra vandhanen i den sorte bakke. Den akkurate masse (mvand) aflæses. Man stiller forsigtigt den sorte bakke ovenpå en magnetomrører: og nu lægges den hvide magnet ned i det kolde vand og få den til at rotere rundt med en passende fart.
Det er gratis at oprette en konto