Du er sikkert blevet voksen, når du læser dette brev. Jeg vil gerne fortælle dig lidt om, hvordan Rusland blev kommunistiske. Hvorfor vores nation i dag hedder Sovjetunionen, hvordan vi levede under revolutionen under skiftet og hvem vi kæmpede for. Du ved sikkert meget af det her allerede men ikke hvordan det virkelig var at opleve det. Så her kommer det min søn:
Det var dagen den 22 januar 1905, din mor og jeg drog sammen med alle de andre oprører ind mod zarens palads i hovedstaden Sankt Petersborg. Der havde længe været ballade om zarens styrer, men nu blev det simpelthen for meget for os russere. Sammen med hundredevis af andre mennesker tog vi med en præst som leder ind til zarens palads for at aflevere et brev til zaren, hvor vi bad om at forbedrede forholdene for de millioner af fattige arbejdere og Jordløse bønder. Men hvad vi ikke vidste var at zaren var flygtet og der stod politi og soldater, pludselig skød de på os og hundredevis af de mange mennesker døde, men bare rolig min dreng din mor og far døde ikke for, vi stod som nogen af de bagerste, det skulle jo vise sig at det var ret heldigt. Vi havde alle mistet troen på zaren, men vi havde hørt om en mand som blev kaldt Lenin. Han skulle være vores(Ruslands) store håb. Vi blev desværre også frovist til udlandet, med Lenin og de andre oprører. Vi tog til Schweiz, sammen med Lenin og de andre marxister. Vi blev hurtigt delt i to grupper mensjevikkerne og bolsjevikkerne, mensjevikkerne mente, at vi først i nogle år skulle have demokrati, det var der, mindre tal for. Bolsjevikkerne mente at vi skulle have en revolution hurtigst mugligt. Din mor og jeg var medlem af bolsjevikkerne, som også havde flertallet sammen med Lenin. Din mor og jeg havde det faktisk godt i den tid vi var med Lenin og de andre marxister, men vi forberedte os meget til at skulle revolutionere Rusland. Vi hørte i radioen at zaren havde trådt tilbage og at der var kommet en ny regering. Vi blev kontaktet af tyskerne, de hjalp os med at komme tilbage ind i Rusland. Så vi kunne starte revolutionen. Det skulle vise sig at Lenin var en anden end vi havde regnet med, efter bare få måneder flygtede han fra os og rejste til Finland. Men selvom at Lenin rejste blev vi og spredte ideerne, bønderne hjalp os ved at oprette arbejdsråd på mange fabrikker, hvor direktørerne blev afsat. Bønderne overfaldt godejere og tog deres jord, man kunne sige at det gik ret godt for os med at sprede vores ideer og få hjælp på det tidspunkt. Selv inden for hæren var der arbejdsråd der opfordrede til at gøre oprør mod deres officerer og tage hjem fra fronten. Vi begyndte virkelig at gøre fremskridt, men det store vendepunkt for os var den 25 oktober 1917. vi overtog de vigtigste bygninger i Sankt Petersborg: telegraf- og postkontor, telefoncentraler og politistationer. Vi stormede vinterpaladset hvor regeringen holdte til og overtog nemt bygningen. Næste dag dannede vores ledere Lenin, Stalin og Trotskij regeringen så vi blev kommunistiske. Vi gik straks i gang med at ændre landet. Vi overtog alle virksomheder og vi satte faste priser på alt. Vi bestemte at alle skulle tjene lige meget og at butikker ikke skulle tjene noget kun forsyne folk med ting til priser vi bestemte. Din mor og jeg levede meget fint i et stort hus fordi vi var nærme venner med Lenin, vi manglede aldrig noget. Men vi havde dog et problem der var stadig mange, der ville have det gamle dårlige zar styre. De fik uheldigvis hjælp af store nationer som USA, England og Frankrig. Vi fik hurtigt samlet en folkehær, som blev kaldt den røde arme. De andre vi kæmpede i mod blev kaldt den hvide arme. Det blev til en lang og blodig borgerkrig, ingen af de to arme viste nogen form for nåde, landsbyer blev brændt ned, beboer blev henrettet, hvis der var mistanke om at de støttede den side. Under krigen holdte vi zaren og hans familie fanget, men vi myrdede dem da vi frygtede at de ville blive befriet. Krigen sluttede i 1921 så krigen varede i næsten tre år, men vi jublede vi have nemlig vundet min søn. Vi havde under krigen arbejdet sammen med nogle republikker om en ny forfatning. Sammenslutningen af republikkerne fik navnet Sovjetunionen. I 1924 var din mor og jeg dybt ulykkelige Lenin var død, vi havde det forfærdeligt for, vi havde mistet en rigtig god ven. Vi var nødt til at komme over Lenins død. Den nye leder skulle enten være Trotskij eller Stalin. Den ”kamp” vandt Stalin, nu var han leder af vores stolte nation Sovjetunionen. Det var ikke skidt Stalin blev leder, han var faktisk en god leder, vi blev faktisk også gode venner med ham. Han fortalte os om hans femårs plan der skulle gøre Sovjetunionen til industriland, han ville øge produktionen, hvert år. Der skulle bygges kraftværker, stålværker og fabrikker, hvor der skulle fremstilles maskiner til landbrug. Hvis femårsplanen skulle lykkes, skulle alle bønder arbejde hårdt og nogle gange på fridage uden løn. Hvis der var nogen der ikke kunne lide det blev de enten dræbt eller sendt i arbejdslejre i Sibirien. Det var en af de opgaver jeg blev sat på. Jeg skulle holde øje med arbejderne og hvis der blev modstand skulle jeg sende dem i arbejdslejre i Sibirien. Der var dog et problem med arbejdslejrene, der var for dårlige arbejdsforhold for fangerne. Det oplevede jeg selv da jeg sammen med Stalin skulle ned og tjekke op på en af de mange arbejdslejre. Men det var der jeg indså at nu havde vi magten over Sovjetunionen.
Det er gratis at oprette en konto